Grene og buske hang ind over cykelsti

Brian Bach kontakter hvert år Favrskov Kommune for at få beskåret beplantningen langs dobbeltrettet cykelsti

Artiklens øverste billede
Brian Bach må køre over i den modsatte cykelretning for at komme udenom grene, der hænger indover cykelstien mellem Voldby og Hammel. Foto: Jeppe Rafn.

”Det er igen den tid på året, hvor beplantningen langs stien fylder op til halvdelen af kørebanen. Stien benyttes af mange cyklister, og det stiger kraftigt, når skolerne starter igen. Der bedes om at, I får skåret buske og krat ind, så stien igen bliver en dobbeltrettet cykelsti.”

Ovenstående citat er en nylig indberetning fra en borger til Favrskov Kommunes hjemmeside angående beplantningen på den dobbeltrettede cykelsti mellem Voldby og Hammel, der går under Skanderborgvej.

Borgeren bag indberetningen er Brian Bach fra Voldby, som i flere år i træk på denne tid om året har kontaktet kommunen for at få klippet grene, der hænger ind over cykelstien.

»Hvert år i slutningen af sommerferien hænger der grene og buske ind over stien, så den flere steder bliver halveret. Sidste år skrev jeg før sommerferien, og det blev først gjort efter sommerferien. I år er det først blevet slemt nu,« siger Brian Bach.

Risiko for sammenstød

Cykelstien er ret trafikeret og bruges af både cyklister, gående og løbere, ligesom den giver adgang til Hammel Hundeskov og benyttes af børn fra Voldby til og fra skole i Hammel, fortæller Brian Bach. Derudover er oversigtsforholdene dårlige flere steder. Cykelstien bugter sig på strækningen mellem Skanderborgvej og Søndermarken, som ifølge Brian Bach er det værste sted.

»Flere steder går beplantningen halvvejs udover stien, så man må køre over i den modsatte cykelbane for at passere, hvilket giver risiko for sammenstød.«

Grene og buske hænger indover cykelstien. Foto: Jeppe Rafn

Brian Bach erkender, at det ikke er »verdens største problem,« men han har på den anden side svært ved at forstå, at beplantningen får lov til at gå så langt ind over cykelstien, og at han hvert år skal kontakte kommunen, før der sker noget. Ikke mindst når Favrskov bryster sig af at være en cykelkommune.

»Jeg forventer, at en cykelkommune sørger for, at cykelstierne er tilgængelige og i en beskaffenhed, så man kan køre på dem. Vores børn skal gerne kunne cykle nogenlunde sikkert til skole i Hammel.«

Hurtig reaktion

Lokalavisen kontaktede efterfølgende kommunen og spurgte ind til beplantningen på stien.

»Det kan være svært for vores entreprenører at komme rundt og være alle steder på én gang, hvor det eksploderer lige nu,« lød den umiddelbare kommentar fra kommunens trafikchef Claus Vind Andersen med henvisning til, at beplantningen lige nu vokser kraftigt rundt omkring.

Efter at have undersøgt sagen nærmere vendte trafikchefen tilbage til avisen og oplyste, at opgaven allerede var blevet udført som følge af borgerhenvendelsen - tre dage efter modtagelsen af borgertippet.

Claus Vind Andersen tilføjer, at de kommunale cykelstier skal være frie og have ordentlige oversigtsforhold. Han hæfter sig dog ved, at cykelstien mellem Voldby og Hammel også inden beskæringen var farbar, selvom beplantningen kunne være generende.

Brian Bach fra Voldby er meget tilfreds med den hurtige reaktion fra kommunen, men håber at beplantningen fremover bliver beskåret i tide, uden at han behøver at kontakte kommunen for at få det gjort.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.