Nøglerolle til VisitAarhus i kickstart af dansk turisme

Turismeaktører i Aarhusregionen nyder godt af million-indsprøjtning efter corona-krisen. Det oplyser VisitAarhus i en pressemeddelelse.

Artiklens øverste billede
Pia Lange Christensen, direktør for VisitAarhus og formand for styregruppen bag ’Kickstart Dansk Turisme’. Pressefoto.

’Take away’-oplevelsespakker for børnefamilier fra Science Museerne i Aarhus, underjordisk skattejagt i Mønsted Kalkgruber ved Viborg og en tresproget audioguide for gæster på Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Turismen i Aarhusregionen oplever i disse måneder et boost i nye, innovative produkter og aktiviteter, der skal styrke områdets tiltrækningskraft.

Turismeerhvervet har været meget hårdt ramt af corona-krisen, og målet med de nye initiativer er at samarbejde på tværs af hele Danmark om at kickstarte turismen.

Pia Lange Christensen, direktør for VisitAarhus

Fem af Aarhusregionens kulturinstitutioner er udvalgt til at være med i forløbet ’Kultur-test-lab’. Det er en del af turismebranchens landsdækkende indsats, ’Kickstart Dansk Turisme’, med i alt 11 initiativer, der går på tværs af kyst- og naturturisme, storbyturisme samt erhvervs- & mødeturisme.

»Turismeerhvervet har været meget hårdt ramt af corona-krisen, og målet med de nye initiativer er at samarbejde på tværs af hele Danmark om at kickstarte turismen. Det kan ske gennem innovativ udvikling og test af nye produkter hos turismevirksomhederne og ved at dele gode løsninger, der kan bidrage til et fælles comeback for dansk turisme,« siger Pia Lange Christensen, direktør for VisitAarhus og formand for styregruppen bag ’Kickstart Dansk Turisme’.

Der er afsat 30 millioner kroner til projektets initiativer, og beløbet er finansieret med 15 millioner kroner fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og 15 millioner kroner fra de medvirkende destinationsselskaber og virksomheder.

VisitAarhus er med i fem af de 11 nationale initiativer inden for kulturturismen, erhvervs- og mødeturismen, outdoor-turismen og udviklingen af den digitale infrastruktur samt nye digitale løsninger.

»Turismevirksomhederne i vores destination har været meget engagerede i at udvikle nye produkter og afprøve redskaber, der hurtigt og effektivt kan være med til at øge efterspørgsel, fremme gæsternes forbrug og skabe og fastholde jobs inden for turismen,« siger Pia Lange Christensen.

VisitAarhus har en ledende rolle inden for det initiativ, der skal kickstarte outdoor- og naturbaserede oplevelser. Hele Aarhusregionen byder på masser af attraktive naturområder, og her har VisitAarhus sammen med private tur-operatører udviklet nye cykelruter, vandreture for børnefamilier med underjordiske afstikkere, naturskønne disc-golf baner, weekendophold for jægere og muligheder for at lave mad over bål.

»Aarhusregionen har en førende rolle i Danmark, når det gælder outdoor-turisme, og vi glæder os til at se, hvordan de nye produkter klarer sig, så vi kan dele erfaringerne og resultaterne med vores kolleger i hele landet,« siger Pia Lange Christensen.

Udviklingen af nye løsninger har også en høj prioritet i initiativet ’Kickstart Innovationen’, hvor ti danske firmaer, heriblandt Aarhus-firmaerne DigitalGuest og UrbiHunt samt GoVisit fra Viborg, byder ind med løsninger, der kan løfte turismen ind i den digitale tidsalder.

»Turismeerhvervet har et kæmpe potentiale for at udnytte de digitale muligheder, der kan eksponere attraktionerne og skabe nye gæsterelationer for butikker, caféer og kulturinstitutioner,« siger Jakob Oddershede, medstifter af UrbiHunt, der har udviklet en app med et digitalt og udendørs mysteriespil, hvor brugerne kan gå på opdagelse på en ny og sjov måde.

»Vores spillere leger sig gennem bymiljøet, hvilket skaber liv og er en helt ny dimension til, hvad man kan lave i en by,« fortsætter UrbiHunt-medstifteren.

Initiativerne i ’Kickstart Dansk Turisme’ løber til efteråret 2021.

sas

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.