Styrelse: Aarhus Cyklebane kan rives ned

Aarhus Cyklebane skal ikke fredes, fastslår Slots-og Kulturstyrelsen. Johannes Ollerup Sahl, formand for foreningen Aarhus Cyklebane, håber på en indendørs cykelbane i Kongelunden-projektet.

Artiklens øverste billede
Ifølge Team Danmark og Danmarks Cykle Union ville en fredning af bl.a. betonbanen på Aarhus Cyklebane have spoleret muligheden for at tænke banecykling ind i Kongelundsprojektet. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Aarhus Cyklebane er ombygget og forandret så mange gange gennem årene, at anlægget ikke skal fredes.

Det fastslår Slots- og Kulturstyrelsen i en afgørelse, som er sendt til cykelbanens ejer Aarhus Kommune. Hverken de kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier kan begrunde en fredning af Aarhus Cyklebane, skriver styrelsen. Særligt ét forhold har ifølge afgørelsen haft udslagsgivende betydning for styrelsens vurdering, nemlig nedlæggelsen i 1960’erne af den oprindelige hovedindgang mod øst fra Stadion Allé og flytning til indgangsskuret på Jyllands Allé mod vest.

»Dette indgreb er efter styrelsens opfattelse et alvorligt brud med cykelbanens oprindelige arkitektoniske idé, og det er samtidig en klar devaluering af anlægget, at det dermed afskæres fra sin sammenhæng med Aarhus Idrætspark,« skriver Slots- og Kulturstyrelsen, som med afgørelsen sætter punktum i debatten om fredning af Aarhus Cyklebane, der blev indviet med den nuværende banelængde i 1940.

Også de talrige ombygninger, der er gennemført på cykelbanens bygninger - herunder på tribunebygningen - har forringet anlæggets arkitektonisk kvalitet, mener styrelsen, som også konstaterer, at selve cykelbanen, der stadig benyttes, er i dårlig stand.

Afgørelsen glæder foreningen Aarhus Cyklebane, som har kæmpet mod en fredning af anlægget.

»Vi slap med skrækken. Kæderne er taget af anklerne, og nu får sporten en mulighed for at udvikle sig, og vi kan udvikle faciliteterne, så der er mulighed for, at der også er banecykling i Aarhus i fremtiden,« siger Johannes Ollerup Sall, formand for Aarhus Cyklebane.

Foreningen håber, at der kan etableres en indendørs cykelbane i området.

»Vi vil gerne være en del af det kommende idrætsmiljø i Kongelundprojektet. Vi har brug for moderne faciliteter, hvilket betyder en indendørsbane lavet af træ. Alt andet derfra er detaljer,« siger Johannes Ollerup Sall, som understreger, at foreningen ikke er lovet en placering i visionen bag Kongelund-projektet, der efter planerne skal blive et samlingspunkt for alle - inklusiv et nyt stadion til byen.

»Men hvis Aarhus Cyklebane var blevet fredet, så ville vi ikke have fået albuerum til at tænke mere frit i forhold til fremtiden. Det er vi nu, og vi håber, at alle idrætsaktører kan blive i området. Vi skal nu i gang med at kæmpe for at finde midler, så vi kan lykkes med at få den bane op at stå,« siger Johannes Ollerup Sall, der vurderer, at prisen for en ny, overbygget cykelbane bliver omkring 100 mio. kr.

Johannes Ollerup Sall, formand for foreningen Aarhus Cyklebane, drømmer om en ny cykelhal som afløser for den gamle udtjente betonbane. Han håber, at dele af anlægget, for eksempel betonen, kan genbruges som en del af en ny indendørs cykelbane. Arkivfoto: Kasper Heden Andersen

Indstillet til fredning

Det Særlige Bygningssyn, som er et rådgivende udvalg i spørgsmål om bygningsfredning, indstillede i juni sidste år til Slots- og Kulturstyrelsen, at Aarhus Cyklebane bør fredes på grund af sin særlige arkitektur. Efterfølgende hyrede styrelsen de to Aarhus-arkitektfirmaer Anna-Mette Exner og Cubo til at undersøge anlæggets fredningsværdi og muligheder.

I deres rapport, som blev offentliggjort 30. marts i år, blev cykelbanen vurderet som fredningsegnet, og anbefalingen var at føre banen tilbage til fordums tid og anvender den til »et unikt rum for Dansk Cykelsport, men også mange andre idrætsgrene og kulturelle institutioner«. Fem høringssvar fra bl.a. Lokalt Kulturmiljøråd, der rådgiver Aarhus Kommune i den kommunale planlægning, har også talt for en fredning. Det har bl.a. Aarhus Kommune, Danmarks Idræts Forbund og Danmarks Cykle Union omvendt ikke. Ifølge afgørelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen skal en bygning fredes i sin nuværende tilstand, og bygningsfredningsloven giver ikke mulighed for at kræve uheldige forhold tilbageført til en tidligere tilstand før fredningstidspunktet.

»Styrelsen har tillige vurderet, at en fredning udelukkende af selve cykelbanen, dvs. uden bygninger og nære omgivelser, ikke vil være meningsfuld set ud fra et kulturhistorisk perspektiv,« skriver styrelsen, som samtidig anbefaler, at cykelbanen –eller elementer heraf – bevares og integreres i det kommende projekt Kongelunden »som vidnesbyrd om en storhedstid for dansk cykelsport«.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.