Svesken på disken - her er fakta: Antallet af vaccinerede fordelt på alle aldersgrupper
Nu har syv ud af ti danskere har fået et stik: 50,8 procent er færdigvaccinerede

Syv ud af ti danskere har påbegyndt deres vaccination mod covid-19. Over halvdelen - 50,8 procent - er allerede færdigvaccineret.
Ifølge Sundhedsstyrelsens kalender kan alle borgere i alderen 16-19 år og 45-49 år forventes at have fået tilbudt begge stik ved udgangen af ugen.
Sundhedsstyrelsen prioriterer vaccinationsindsatsen efter aldersgrupper og sårbarhed.
Her kan du læse, hvordan det skrider frem med de forskellige vaccinationsgrupper:
* Gruppe 1-9: I vaccinegrupperne 1-9 indgår blandt andet borgere over 65 år, sundhedspersonale, særligt udsatte og deres pårørende. I denne gruppe har 1.567.463 fået første stik med en vaccine. Det svarer til 96,4 procent af målgruppen. 1.550.186 - svarende til 95,3 procent af målgruppen - er færdigvaccinerede.
* Gruppe 10A: Borgere i alderen 60-64 år: Påbegyndt: 262.747 personer (92,8 procent). Færdigvaccinerede: 2356.581 (90,7 procent).
* 10B: Borgere i alderen 55-59 år: Påbegyndt: 316.943 (91,1). Færdigvaccinerede: 303.863 (87,4).
* 10C: Borgere i alderen 50-54 år: Påbegyndt: 302.623 (89,1). Færdigvaccinerede: 277.281 (81,7).
* 10D1: Borgere i alderen 16-19 år samt 45-49 år: Påbegyndt: 502.590 (82,6). Færdigvaccinerede: 327.804 (53,9).
* 10D2: Borgere i alderen 20-24 år samt 40-44 år: Påbegyndt: 493.225 (75,9). Færdigvaccinerede: 189.678 (29,2).
* 10D3: Borgere i alderen 25-29 år samt 35-39 år: Påbegyndt: 415.507 (62,1). Færdigvaccinerede: 47.439 (7,1).
* 10D4: Borgere i alderen 30-34 år: Påbegyndt: 186.602 (54,3). Færdigvaccinerede: 18.542 (5,4).
* Borgere i alderen 12-15 år: Der er endnu ikke en særskilt opgørelse for den aldersgruppe. I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer, der er fyldt 12 år. SSI opgør alligevel andelen af vaccinerede i forhold til hele befolkningen, fordi de ønsker at vurdere, hvor tæt Danmark er på flokimmunitet.
Opgørelsen medregner kun de vaccinerede borgere, som stadig er i live og har bopæl i Danmark.
Bemærk, at antallet af personer, der har fået første stik, også omfatter dem, der har færdiggjort vaccinationen. De, der har fået vaccinen fra Johnson & Johnson, som kun kræver ét stik, er også med i begge tal.
SSI gør opmærksom på, at der kan være en forsinkelse i registreringen af de givne vacciner.
Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.
/ritzau/
Ritzau/kb