Oda og John giver lokalhistorisk madtilbud topkarakter

Fiskeboller i citronsauce og rødgrød med fløde. Sådan lyder dagens menu hjemme hos 85-årige Oda og John Søgaard-Nielsen i Trustrup. Og hvorfor så lige den menu?

Jo, for de retter spiste man flittigt på Katholm Gods i 1895. Og bag denne historisk inspireret anretning står Det Grønne Museum og Sundhed og Omsorg i Norddjurs Kommune, som er et tilbud til hjemmeboende ældre, der i løbet af sommeren kan tilvælge tre retter, der har sit afsæt i den lokale madhistorie.

Den første menu har 157 ud af 280 borgere taget imod. Og med til anretningerne er der ikke kun føde til maven, der er også føde til hjernen. For med maden følger også en seddel, der giver en historisk gennemgang af hvem og hvor på Djursland den givende ret er blevet spist.

Tiltaget handler dels om at sætte fokus på Norddjurs’ madhistorie, men også om at bringe anderledes oplevelser ud til borgere, der ikke nødvendigvis har samme mulighed for at gå på restaurant som andre.

»Vi er mange, der går op i at gå ud og få nogle madoplevelser. Men vi har nogle ældre, der måske ikke længere er så mobile og kan gå ud og få det. Der er det vigtigt, at vi kan bringe nogle madoplevelser hjem til dem. Og madhistorien er det ekstra krydderi, man kan tilføre en ret,« fortæller madhistoriker Bettina Buhl fra Det Grønne Museum med henvisning til den seddel, der giver et indblik i rettens historie, og som følger med i hver menu.

Barndommens mad

Historien om de fiskeboller i citronsauce, man fik på Katholm Gods for 126 år siden, har John Søgaard-Nielsen læst med stor interesse.

»Det gør det mere interessant og mere levende,« siger han. Retten med citronsauce er hverken noget John eller Oda har fået før, men det fører til en snak om maden fra barndomskøkkenet:

»Min mor kunne ikke lige fisk, så vi fik aldrig fisk i mit barndomshjem,« fortæller John, og Oda supplerer:

»Ja, og jeg er fra landet, så vi fik ofte bondemad med steg, kartofler og sovs. Det hørte til, fordi min far arbejdede hver dag meget hårdt i marken, så der skulle noget solid kost til,« forklarer hun.

»Men vi havde en store have hos mine forældre i Odense, og der var alle mulige frugter. Så jordbærgrød med fløde har jeg fået masser af gange,« siger John og smiler.

Et historisk twist

Og netop den slags samtaler er også noget, Betinna Buhl fra Det Grønne Museum håber, at retterne kan føre med sig.

»De ældre kan snakke sammen om menuen og kan måske tilføje noget af deres egen historie til den store historie. Hvordan de fik retten, hvornår og hvordan den var tilberedt. De fleste i den her generation kan huske, at de har fået fiskeboller og de fleste kan huske, at deres mor har kogt rødgrød med fløde. Så de kan tilføre nogle historier selv, og så kan de sidde og læse og få nogle oplevelser.«

»De tre menuer, vi har lavet, indeholder alle sammen noget genkendeligt, men hvor der er tilføjet et historisk twist. Eksempelvis som dagens menu. Mange har måske fået fiskeboller og rødgrød med fløde. Men det er måske ikke så mange, der har fået citronsauce, som smager helt fantastisk til fiskeboller.«

Anekdoter på menuen

Snakken går i stuen, og inden vi når til en dom på dagens ret, går snakken over i et overflødighedshorn af anekdoter, hvilket måske ikke er så mærkeligt.

For om ikke så mange dage kan Oda og John Søgaard-Nielsen fejre diamantbryllup og det faktum, at de har været sammen i medgang og modgang i 60 år. Og som de sidder på sofaen i dagligstuen og deler ud af anekdoter fra et langt liv, er de selv et godt eksempel på, at historier og fortællinger, kan være et ekstra krydderi - i hvert fald et ret vigtigt krydderi til den ret, der hedder livet.

Oda fortæller om dengang, hun var elitegymnast og rejste rundt med Verdensholdet i USA i sluthalvtredserne. Og John fortæller om dengang, han solgte Granada-sejlbåde med den firedobbelt OL-guldvinder og sejler Paul Elvstrøm, og om dengang han som ingeniør for FL Smidth var med til at opføre Spaniens største cementfabrik i Sevilla. En fabrik så stor, at general Franco skulle åbne den.

»Jeg fik hilst på Franco. Han var lille. Han sagde noget til mig, men han mumlede nærmest. Så jeg forstod ikke rigtig, hvad han sagde. Men jeg svarede et eller andet igen. Om det var det rigtige, jeg svarede, ved jeg ikke,« siger John, ler og tilføjer:

»Men den spanske direktør på fabrikken kom senere hen og sagde til mig: ’Det klarede du meget godt.’ Og jeg sagde til ham, at jeg håbede, det var det rigtige, jeg havde sagt til ham. ’Det har det sikkert været,’ svarede han.«

Man skulle passe på, hvad man sagde der?

»Ja, det skulle man, for man kunne nemt ende i fængsel dernede dengang, for Franco var jo en frygtelig hård mand.«

Mellem ni og ti

Selvom Bettina Buhl fra Det Grønne Museum står i rummet ved af siden af i dag, skal John nok ikke passe ligeså meget på, hvad han siger om dagens ret som den dag i Sevilla, da han hilste på lederen af det spanske militærdiktatur. Men der er heller ikke så meget at passe på med, for maden smager ’herligt’ ifølge John.

»På en skala fra et til ti ligger vi på et sted mellem ni og ti,« siger han.

»Og jeg siger det samme! Meget velsmagende, mørt og lækkert. Det hele er i orden. Og vi har altså lavet rigtig meget mad, så vi ved, hvad vi snakker om,« lyder det fra Oda. John griner.

Det er med andre ord ikke sidste gang, de to tager en bid af den lokale historie.

»Vi kommer til at krydse de næste historiske retter af, der kommer i madplanen, fordi det er jo lidt specielle retter, og vi kan godt lide historien, der følger med,« siger John.

Næste lokalhistoriske ret kommer til august og er grydekylling med nye kartofler og agurkesalat og koldskål med ’ryttere’ til dessert. Velbekomme.