Voerladegård skal drikke Skanderborg-vand

Voerladegård Vandværk nedlægges, mens der laves en rørledning fra Skanderborg til Voerladegård.

Artiklens øverste billede
Fremover skal Voerladegård-området forsynes med vand fra Skanderborg via en cirka 9,5 km lang vandledning. Årsagen er, at Voerladegård Vandværk er nedslidt. Skitse: Skanderborg Vand A/S

Voerladegård vandværk fusionerede 1. januar 2021 med Skanderborg Vand A/S, der derfor skal forsyne Voerladegård-området med vand. Nu er der truffet en afgørelse om, hvordan tingene skal gribes an, og det indbærer blandt andet, at Voerladegård Vandværk nedlægges.

Voerladegård Vandværk er, fremgår det af sagens papirer, nedslidt og kræver massive investeringer i den nærmeste fremtid. Derfor har Skanderborg Vand A/S besluttet at lukke værket. I stedet skal Voerladegård-området forsynes med vand, der transporteres fra Skanderborg via en ny vandledning på cirka 9,5 km og med dimensionen ø160-200, der skal løbe fra Vroldvej i Skanderborg og til Kirkedalen i Voerladegård. På grund af de kuperede terrænforhold er det nødvendigt med en såkaldt trykforøgerstation cirka midtvejs for at opretholde vandtrykket.

Vandledningen er i øjeblikket sendt i høring, efter at Skanderborg Kommune har sagt ja til den. Der er klagefrist frem til 4. august via Skanderborg Kommunes hjemmeside. Kommunen har vurderet, at projektet ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering og derfor kan gennemføres uden udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport.

Vand sendes retur

Samtidig med etableringen af vandledningen forventer Skanderborg Vand A/S at etableret en spildevandsledning på dele af strækningen, idet spildevandet fra Voerladegård og Dørup fremover skal retur til Skanderborg Centralrenseanlæg som led i byrådets vedtagelse af en ny renseanlægsstruktur. Hovedparten af det udpumpede drikkevand vil således blive transporteret retur til Skanderborg.

Ledningen etableres, fremgår det, hovedsagelig ved såkaldt styret underboring, hvor hver ledningsstræk/underboring har en længde på mellem 200-400 m. For hvert underboringsstræk skal der etableres en sende- og en modtagegrube. Hver grube har et overfladeareal på ca. 20 m2. Gruberne kan bruges til både drikkevandsledningen og spildevandsledningen. Hver grube kan også bruges som både sende- og modtagegrube. Der skal etableres en grube for hver200-400 m ledningsstræk eller i alt mellem 30-50 gruber på spildevandsledningen og de 9,5 km vandledning.

Ledningen vil blive gravet, hvor ledningen kan ligge i rabatten eller hvor der er andre ledningsarter som forhindrer underboring. Ledningstraceet vil være fra Vroldvej 127A ved E45, og ledningen vil ligge i Vroldvejs vejmatrikel frem til Fuldbro Mølle. Ved Fuldbro Mølle forventes vandledningen ført mod syd i privat areal for at krydse Tåning å ca. 150 m opstrøms møllen, hvorefter ledningen drejes retur til Vroldvej via Tåningvej. Efter Fuldbro Mølle fortsætter ledningen til Voerladegård i vejmatriklerne for Vroldvej, Langkjær, Maskedal, Holmedal samt Kirkedalen i Voerladegård.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.