Frederiksbjerg: Bytteboxen gør det nemt at rydde op og genbruge

En åben container på torvet gør det nemt for beboerne at komme af med deres brugte ting – og finde lige præcis det, de står og mangler - helt gratis

Artiklens øverste billede
Beth Merit driver English Bookstore og har afleveret en stak bøger i Bytteboxen, men vil ikke have noget med hjem derfra, for hun har alt for mange ting. Foto: Tahmasbi

Bytteboksen har tidligere stået på Trøjborg og er nu rykket til Frederiksbjerg Torv, hvor den står til midt i august. Det gør den for at minimere det storskrald, der indimellem står og roder i gaderne. Og for at gøre det nemt for beboerne at komme af med deres overflødige ting, uden at de bliver til affald.

»Det er en god idé at sætte boksen op. Jeg bruger den til at komme af med nogle af de ting, jeg ikke længere har brug for og som andre sagtens kan få glæde af,« siger Beth Merit, der driver English Bookstore på Frederiks Allé 53 og har nogle dansksprogede bøger til overs. Hun sælger brugte bestsellers.

Det, som er affald for den ene beboer, kan være genbrugsguld for en anden. Så lad os udnytte det og forsøge at producere så lidt affald, som muligt.

projektleder Sofie Schousboe Laursen

Mens Århus Onsdag taler med hende, kommer en anden beboer forbi med et par poser med bøger, som han afleverer. I en papkasse finder han til gengæld en håndfuld af nogle andre bøger, som han nærstuderer, inden han tager dem med sig hjem.

To unge piger stopper også op og ser på dagens udbud af genbrugsvarer. De finder en arkitektlampe, som lige præcis passer hjemme hos den ene af dem.

Affaldsselskabet tester

Det er AffaldVarme Aarhus, der står bag projektet, og dem der har placeret Bytteboksen på torvet, og som midt i august fjerner den igen. De holder øje med, hvordan boksen bliver brugt, og rydder op i den, når det er nødvendigt.

Bytteboksen er et forsøg, hvor vi hen over sommeren tester, om denne måde at bytte på, kan være medvirkende til, at vi genbruger mere, skriver AffaldVarme i en pressemeddelelse.

»Det, som er affald for den ene beboer, kan være genbrugsguld for en anden. Så lad os udnytte det og forsøge at producere så lidt affald, som muligt,« opfordrer projektleder Sofie Schousboe Laursen i en video på Facebook, der fortæller om initiativet.

Danmark har en kedelig rekord i affald pr. indbygger, og genbrug er et vigtigt element i at holde og bevare værdifulde materialer i et cirkulært system.

»Når vi giver ting videre til andre og selv genbruger mere, forlænger vi levetiden på ting, der ellers ville ende som affald. Det sparer materialer, både til produktion af nye varer og ved bortskaffelsen af affaldet,« argumenterer AffaldVarme Aarhus.

Bytteboxen har tidligere været opstillet sammen med en storskraldscontainer, og den version har indbragt en nominering til Dansk Affaldsforenings verdensmålspris.

»Den giver mere genbrug og mindre rod, og vil helt konkret flytte cirka en ton affald til genbrug om ugen,« står der i indstillingen.

AffaldVarme Aarhus står også bag Reuse, der ligger i Jægergårdsgade 170 og er centrum for genbrug og cirkulær økonomi i Aarhus.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.