Det hedder de nyfødte i Skanderborg Kommune
Fik du familieforøgelse i 2020, så er der en vis sandsynlighed for, at barnet hedder hedder Emil, Alfred, Aksel, William eller Ebbe, hvis det er en dreng og Laura, Alma, Alberte, Asta eller Emma, hvis det er en pige. De fem drenge og pigenavne ligger nemlig øverst på TOP-10, over de mest populære navne i 2020 i Skanderborg Kommune.
Dermed adskiller Skanderborg sig fra landsgennemsnittet, hvor det mest populære drengenavn er Alfred efterfulgt af Oscar, Carl, Noah og William, mens det mest populære pigenavn er Alma efterfulgt af Agnes, Ella, Freja og Clara
Skanderborg adskiller sig også fra nabokommunerne. Også i Aarhus er Alfred og Alma de mest populære navne efterfulgt af henholdsvis Aksel Arthur, Oliver og Valdemar til drengebørnene og Nora, Agnes, Asta og Ella til pigebørnene.
I Favrskov er de mest populære drengenavne William, Felix, Arthur, August og Marius, mens de mest populære pigenavne er Ellen, Alma, Laura, Liva og Alberte.
I Syddjurs følger man trenden fra landsgennemsnittet og har Alfred i toppen over mest populære drengenavne, men har Viggo på en anden plads efterfulgt af Oliver, William og Aksel. Mest populære pigenavn i 2020 var Alberte, efterfulgt af Anna, Asta, Frida og Ida.
Norddjurs har som Skanderborg Emil øverst på listen over mest populære drengenavne sammen med Felix, Noah, Anker og Elliot, mens mest populære pigenavn er Merle, efterfulgt af Asta, Laura, Astrid og Luna.
bo