Efter corona: Herlig sommeroplevelse på Lærkereden

Danmarks Folkekirkelige søndagsskoler bag sommerlejr i Grenaa.

Artiklens øverste billede
Ugen bød på masser af spændende og sjove aktiviteter på Lærkereden. Foto: Heidi Svane Petersen

Efter coronarestriktioner sidste år kunne man igen i år holde børnelejr som man plejer på Lærkereden i Grenå i uge 27. Lejren var arrangeret af Danmarks Folkekirkelige søndagsskoler, og formålet er at give børn i alderen 6-10 år en dejlig sommerferieoplevelse.

»Efter så lang tid med corona og en lejr sidste år med mange restriktioner var det en fornøjelse at tage imod de glade børn sidste mandag. De havde brug for en lejr med sjov, fællesskab og nærvær med andre børn oven på den lange corona-periode,« fortæller Jakob Nejsum, lejrchef for Børnelejr.

Lejren bliver drevet af frivillige kræfter, og særligt en stor gruppe ungledere har en vigtig rolle i at skabe gode rammer for børnene. Marie Jepsen på 16 år har været ungleder i tre år.

»Jeg kommer igen hvert år, fordi jeg er vild med at være på børnelejr. Det er tydeligt, hvor fed en oplevelse det er for børnene at være på lejr, og det er den største motivation for mig”, fortæller Maria Jepsen.

»For eksempel har vi hver aften en lejravis, som nogle ungledere står for. Børnene har i løbet af dagen skrevet sjove ting til avisen, som så̊ læses op af de udklædte ungledere om aftenen til stor underholdning for alle. Det er også en motivationsfaktor, at vi blandt unglederne har et rigtig stærkt fællesskab.«

Formålet med lejren er at skabe et frirum for børnene, hvor de kan lære folkekirkens værdier at kende: Hvad er næstekærlighed? Hvordan er man en god ven? Hvordan beder man om hjælp, når man har det svært? Vi vil se den enkeltes værdi, bygge trygge relationer og være rummelige fællesskaber.

Vilja Svane på 9 år elsker også at være på børnelejr på Lærkereden. Hun har været med i fire år.

»Jeg synes, vi har et fedt fællesskab - især når der kommer nye børn, synes jeg, at alle tager godt imod dem og byder dem velkommen. Det er sjovt at lave opgaver efter bibeltimerne, og at man kan vælge imellem mange forskellige aktiviteter. Jeg har også nogle venskaber, som kun er lejrvenner, og dem elsker jeg at bade med og sove sammen med på sovesalen og har savnet dem gennem denne corona tid. I år havde jeg min lillesøster med for første gang, og vi synes det var sjovt, at vi havde besøg af et ægte æsel, som var sødt og hed Sita. Vi prøvede også et rigtigt rollespil, hvor alle børnene skulle finde en farlig troldmand ude i skoven,« siger Vilja.

Lejrstedet Lærkereden ligger på spidsen af Djursland, og det bliver i løbet af året blandt andet lejet ud til familier og institutioner, men først på sommeren danner det rammen om den traditionsrige børnelejr.



Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.