Lille Nyhavn-byggeri bremses af naboklager
Igen - fristes man til at sige. Både Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet har trukket i håndbremsen efter behandling af naboklager.
Vi var for tidligt ude, da vi i sidste uges udgave af UgeBladet konstaterede, at Lille Nyhavn-byggeriet nu omsider er sat på skinner og klar til at gå i luften.
At bygge i fem etager lige op ad søbredden ud til Skanderborg Sø har vist sig at være et næsten umuligt projekt at gennemføre. Trods bygherrens (og byrøddernes) vision om at give Skanderborg et drys af magien fra det gamle Nyhavn i København er realiteten den, at virkeligheden endnu engang har indhentet byggeprojektet Lille Nyhavn i form af naboklager.
Nu skal vi igennem en administrativ papirøvelse, der vil ende i samme konklusion, men som lever op til de huller Miljø- og Fødevareklagenævnet beskriver i deres afgørelse
Fremstår som 6 etager
Allerede 13. januar i år afsagde planklagenævnet en kendelse, der trak tæppet væk under byggetilladelsen. En nabo havde klaget til nævnet over, at byggeriet ikke lever op til lokalplanens begrænsning på fem etager plus en parkeringskælder.
Klageren peger på, at det af godkendte materiale til byggetilladelsen fremgår, at byggeriet planlægges opført i fire etager ud over stueetagen plus en tagetage til teknik og depotrum. Klageren mener, tagetagen skal medregnes i fastsættelsen af etageantallet, og at byggeriet derfor er på seks etager. Lokalplanen rummer ikke mulighed for en tagetage, heller ikke selvom den ikke er til beboelse.
Samtidig fremhæver klageren, at parkeringskælderen ligger delvist over terræn, og eftersom den både har porte, døre og vinduer bør den samlet set vurderes som en etage.
Selvom kommunen i sit svar på klagen ser anderledes på sagen, giver Planklagenævnet naboen medhold i, at ud fra en samlet vurdering fremstår Lille Nyhavn projektet som et byggeri i mere end fem etager. Nævnet konkluderer, at projektet ikke er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelse om maksimalt fem etager, og at det vil kræve en dispensation fra lokalplanen at få en byggetilladelse.
Store indbliksgener
2. juli fik naboen medhold i endnu en klage, denne gang fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som gav naboen medhold i, at det var forkert, da Skanderborg Kommune tilbage i 2019 besluttede, at Lille Nyhavn ikke var omfattet af krav om miljøvurdering.
Helt præcist giver nævnet klager medhold i, at kommunen skulle have foretaget en helhedsvurdering af indbliksgener i forbindelse med byggeprojektet.
Skanderborg Kommune har fremført, at indbliksgener vil forekomme i et omfang, som ikke er ualmindeligt i byområder, og at der i forbindelse med den helhedsvurdering, der er en del af byggesagsbehandlingen vil blive taget hånd om at begrænse og reducere indbliksgener og visuelle gener for de nærmeste naboer til Lille Nyhavn. Blandt andet ved at der etableres ugennemsigtigt værn ved altaner på facader, der vender over mod naboen og et hegn på 2,3 meter ved skellet ind til naboen.
Men den går ikke, konkluderer Miljø- og Fødevarenævnet, der konstaterer, at Skanderborg Kommune i forbindelse med miljø-screeningen ikke i tilstrækkeligt omfang har vurderet, om Lille Nyhavn projektet kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet for så vidt angår indbliksgener hos naboerne.
En ommer
Konsekvensen er, at byggeriet ikke kan påbegyndes, før Skanderborg Kommune har gennemført en ny miljø-screening og givet en ny byggetilladelse.
Ifølge leder af Plan- og Byudvikling i Skanderborg Kommune, Mikkel Lindskov Petersen, skal kommunen derfor på den igen og lave en ny screeningsafgørelse og derefter udarbejde en ny byggetilladelse. Samtidig skal der gives dispensation til lokalplanens krav om maksimalt fem etager samt gennemføres en partshøring.
»Det handler ikke om, at der er noget faktuelt forkert i den byggesagsbehandling, kommunen har foretaget. Det, der mangler, er en vurdering af indbliksgenerne og hvilke foranstaltninger, bygherre vil gøre for at mindske dem,« forklarer han.
»Nu skal vi igennem en administrativ papirøvelse, der vil ende i samme konklusion, men som lever op til de huller Miljø- og Fødevareklagenævnet beskriver i deres afgørelse. Vi vurderer ikke umiddelbart, at denne proces vil ændre konklusionen på screeningen, men processen må jo vise, om det holder stik. Bygherre skal komme med nyt og uddybende materiale, som vi så skal screen på,« uddyber Mikkel Lindskov Petersen.
