Benns køreskole åbner snart på Vestergade 13

Benn Schmidt, tidligere ejer af Ryomgård Hotel, er allerede i fuld sving som kørelærer, men de lejede lokaler på hovedgaden i Ryomgård bliver først helt klar til brug efter sommerferien.

Artiklens øverste billede
Benn Schmidt uden for Vestergade 13 med personbil, indrettet med de nødvendige specialfunktioner, og nyindkøbt trailer. Efter sommerferien går det løs for alvor. Foto: Lars Norman Thomsen

Efter sommerferien kommer der til at så Benns køreskole på facaden til Vestergade 13 i Ryomgård.

Det sker, når Benn Schmidt, 63, bliver færdig med at indrette de lejede lokaler, som skal huse hans nye forretning og være hjemsted for undervisningen i teori.

»Det var egentlig ikke planen, at jeg skulle starte egen køreskole allerede nu,« siger Benn Schmidt.

»Jeg havde det på tegnebrættet som noget, jeg kunne give mig i kast med, når jeg blev pensionist. Så skete der imidlertid det, at jeg for nogen tid siden stoppede som faglærer på Tradium i Pederstrup af årsager, som er ligegyldige i denne sammenhæng. Derfor lå det lige for at starte som kørelærer allerede nu.«

Jeg kommer til at undervise i små hold, så der er tid og overskud til at få alle godt igennem forløbet

Benn Schmidt

Har hele pakken

Benn Schmidt fik eget cvr-nummer i starten af maj, og han har været i gang lige siden. I forvejen havde han qua sit faglærerjob på Tradium hele den nødvendige pakke og uddannelse til at kunne gå i gang.

For at blive kørelærer i dag skal du have bestået kørelærerprøver efter Justitsministeriets regler, dvs. have kørekort til Motorcykel - kategori A, Personbil erhverv (taxi) – kategori EP-B, Lastbil – kategori C samt Lastbil med påhængsvogn - kategori C/E.

»Corona-situationen har gjort, at alle kørelærere har vildt travlt, og derfor har jeg i de første måneder primært hjulpet lokale kolleger, indtil jeg selv kan starte op for alvor med teoriundervisning efter sommerferien i mine egne lokaler,« siger Benn Schmidt.

»7-9-13 er det gået særdeles godt her i starten med at få eleverne til at bestå i første forsøg,« smiler han.

Benn Schmidt tilbyder kørekort til personbil og personbil med påhængsvogn (trailer, campingvogn).

Han føler sig godt klædt på til at hjælpe vordende bilister og folk, der skal generhverve sit gamle kørekort til at kunne klare sig godt i trafikken.

»Jeg kommer til at undervise i små hold, så der er tid og overskud til at få alle godt igennem forløbet. Undervisningen foregår i en afslappet atmosfære, hvor der ikke findes dumme spørgsmål. Jeg skal hjælpe mine elever til, at de bliver gode, sikre og hensynsfulde i trafikken,« siger Benn Schmidt.

Han har i flere omgange tidligere kørt både lastbil og turistbus og har dermed stor erfaring med at gebærde sig i trafikken fra forskellige positioner.

Kendt ansigt

Den nye kørelærer er et kendt ansigt i Ryomgård, hvor han har været beskæftiget og involveret i mange sammenhænge.

I 13 år drev han sammen med sin kone, Joan Schmidt, Ryomgård Hotel. De solgte det hæderkronede hotel med en historie tilbage til 1898 for fem år siden.

Hotelejeren var i en periode tillige formand for Ryomgård Erhvervsforening, hvor han var kendt for at kalde en spade for en spade - også når Syddjurs Kommune ikke rettede ind.

I en yngre udgave erhvervede han sig en pædagogisk diplomuddannelse, som han nu kan skele til, når han skal hjælpe nutidens unge til at få et kørekort.

Hænderne vender ikke out på Benn Schmidt, der det seneste års tid har brugt masser af energi på at istandsætte og renovere sit barndomshjem, hvor han konen har slået sig ned, på en skønt plet i udkanten af Ryomgård med kort afstand til skov og sø.

Han har annonceret holdstart for bilister, der skal have trailerkørekort (vægt over 750 kg) 6. august. Det kræver 10 lektioner: 4 teorilektioner og 6 lektioner på vejen. Der er ikke teoriprøve til kørekortet, kun den praktiske prøve.

Kommende bilister, som skal have kørekort til personbil, har holdstart 9. september.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.