Det startede som et hobby-projekt, men nu ruller Burger Boxens succes

33-årige Anders Rasmussen gik ledig sidste år, indtil han opdagede et hul i det djurslandske madmarked.

Artiklens øverste billede
Det startede som et "hygge-hobbyprojekt", men på et års tid er det gået gevaldigt stærkt for Anders Rasmussen og hans rullende burgerrestauranter Burger Boxen.

For et års tid siden gik nu 33-årige Anders Rasmussen rundt som ledig, efter hans tidligere arbejdsgiver gik konkurs, og derfor begyndte Anders Rasmussen at spekulere i, hvad han kunne benytte tiden til, indtil han igen kom i arbejde.

Han og hans kæreste bor i Ryomgård, og de opdagede, at når trangen efter take away meldte sig, og lysten ikke var til pizza, så fandt de ofte sig selv på vej mod Aarhus for at få stillet sulten. Hermed var der skabt en mindre åbenbaring.


Anders Rasmussen har langt hen ad vejen selv indrettet sine food trucks. Senest er Burger Boxen rullet ind på Vibæk Strand, hvor den står resten af sommeren. Her har Laura Busch Trend Mogensen og Jannie Kristiansen har travlt med at lave og pakke mad til sultne strandgæster.

Anders Rasmussen havde allerede en lille food truck, som han tidligere havde benyttet til at sælge is fra. Den måtte også kunne bruges til andre ting, når nu tiden som ledig skulle bruges nogenlunde fornuftigt, fortæller Anders Rasmussen.

»Jeg er ikke uddannet kok eller i køkken for den sags skyld, men jeg har en stor interesse i mad. Jeg har en eller anden tro på, at hvis andre kan gøre noget, så kan jeg sikkert også, så jeg tænkte, at burgere er sådan en rimelig gængs ting, så det kunne jeg sikkert godt lave,« beretter Anders Rasmussen.

Fuldstændig overrasket

Hermed var Burger Boxen født. I juli sidste år rullede den nyslåede rullende restauratør ud til sine første serveringer i Ryomgård. Forud for det havde Anders Rasmussen brugt to-tre måneder brugt på at teste, hvilke råvarer, der skulle benyttes til at servere en gedigen og velsmagende burger. Den testperiode var øjensynligt brugt fornuftigt. Allerede i den første weekend stod Burger Boxen over for luksusproblemet ’udsolgt’, og den udvikling havde Anders Rasmussen bestemt ikke forventet.

»Det kom fuldstændig bag på mig. Vi ville jo gerne lige se, om det var noget, der kunne have interesse for andre, for måske var vi de eneste, der havde savnet sådan en mulighed. Jeg tror, vi ramte et hul i markedet, som manglede at blive dækket, når vi kommer helt ud i de små lokalsamfund og leverer et produkt, man måske er vant til at se i Aarhus. Det ser vi også blandt vores kunder. Jeg havde nok forventet en målgruppe omkring min egen alder, men vi har også fået masser af kunder fra en ældre generation,« fortæller den 33-årige restauratør.

Så længe jeg kan betale huslejen, så sætter jeg gerne min levestandard ned, så det der startede som et hygge-hobbyprojekt kan blive større

Anders Rasmussen, indehaver af Burger Boxen

Anders Rasmussen antager, at den brede aldersmæssige målgruppe skyldes en kombination af, at han gerne bruger lidt ekstra penge på gode råvarer samt størrelsen på de måltider, der serveres.

»Jeg er jo selv Ryomgård-dreng, og jeg ved godt, at vi gerne vil have noget for pengene, og så vil man gerne være mæt,« noterer Anders Rasmussen.

Vokseværk

I løbet af det seneste år har Burger Boxen lige så stille udvidet. I starten rullede burgerrestauranten ind på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Ryomgård. Herefter blev det ved Fakta i Kolind og ved Dagli’Brugsen i Ørum. Senest har Burger Boxen etableret en vogn på Vibæk Strand i Ebeltoft, hvor den står fast resten af sommeren, og står det til Anders Rasmussen, så smager Burger Boxen af mere.

»Vi startede midt i corona-højtiden sidste år, hvor mange restauranter var lukket ned. Det var nok et noget nær perfekt tidspunkt at starte take away, så det er jo gået fra ingenting, fordi jeg skulle have tiden til at gå med noget, mens jeg var ledig, men nu står jeg et sted, hvor jeg gerne vil vækste. Jeg har ikke rigtig fået løn, det seneste år, fordi jeg hellere vil have, at det går fremad med forretningen. Så længe jeg kan betale huslejen, så sætter jeg gerne min levestandard ned, så det der startede som et hygge-hobbyprojekt kan blive større,« fastslår Anders Rasmussen.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.