Covid-19: Mere end hver tredje Region Midtjylland borger har fået to stik
Pr. 8. juli er ca. 493.806 borgere i Region Midtjylland, 37 procent, nu færdigvaccinerede. Ca. 794.142 borgere, 59,5 procent, har taget hul på vaccinationen og fået det første af to vaccinestik.
Region Midtjylland har modtaget ca. 148.000 doser vaccine mod Covid-19 til brug i uge 28.
Af de 148.000 doser er ca. halvdelen Pfizer- og halvdelen Modernadoser. Begge vacciner er godkendt af Sundhedsstyrelsen til vaccination af borgere i alderen fra 12 år.
Begge typer er RNA-vacciner, der virker ved at styrke kroppens evne til at forsvare sig mod infektion, så mennesker danner antistoffer mod Covid-19-virus. Lægemiddelforsøg har vist, at begge vaccinetyper yder 94-95 procent beskyttelse mod coronavirus.
Hvem er vaccineret?
Pr 8. juli er ca. 493.806 borgere i Region Midtjylland, 37 procent, nu færdigvaccinerede. Ca. 794.142 borgere, 59,5 procent, har taget hul på vaccinationen og fået det første af to vaccinestik.
Alle borgere i målgrupperne 1-10 i den oprindelige vaccinationskalender nu inviteret til vaccination. I Region Midtjylland forventer man stadig at kunne invitere børn i alderen 12-15 år, målgruppe 11, til vaccination i uge 29 (fra 19. juli), oplyser man i en pressemeddelelse.
Børn i alderen 12-15 år er velkomne sammen med en forælder eller værge, når de skal vaccineres.
Djursland
På Djursland har 66,2 procent i Syddjurs og 66,1 procent i Norddjurs fået første stik. Faktuelt er to ud af tre borgere vaccineret første gang.
44,2 procent i Syddjurs og 44,7 procent i Norddjurs er færdigvaccinerede. Inden månedens udgang må det forventes, at over halvdelen af borgerne på Djursland har modtaget stik nummer to.