Når folk mødes - og bagklapperne slås op

Det store marked i weekenderne på Siimtoften i Ry trækker fortsat.

Artiklens øverste billede
Svend Baum startede med at sælge lidt i det blå marked. Men så udviklede det sig, så han nu er arrangør af det store Bagagerumsmarked på Siimtoften i Ry. Foto: Michael Wulff

Vejrudsigten var ikke helt med stadeholderne på Bagagerumsmarkedet i Ry denne lørdag morgen.

»Næh, og alligevel møder folk frem klokken syv, selv om regnen først holdt klokken ni,« lyder det fra Svend Baum i pølsevognen på pladsen.

Anni Rose har taget turen fra Tranbjerg for at møde andre mennesker - og måske sælge lidt af børnebørnenes legetøj. Foto: Wulff

Alle kender hinanden

Han har været arrangør af de markeder, som finder sted hver weekend – hvis ikke pladsen skal bruges til andet – i de tre sommermåneder samt september.

»Og vi kender hinanden ret godt. Derovre er 80’er gaden. Her er de alle sammen fyldt 80, ja, den ældste er 90 her på pladsen,« siger Svend, der er tilflytter til Ry – for 20 år siden, hvor han fik job hos Pressalit.

»Ellers er jeg fra Munkebo ved Kerteminde.«

Pladsen nær Kvickly i Ry bliver også brugt som cirkusplads eller ved større arrangementer. I dag er det så bagagerums-folket, som er på besøg. Foto: Wulff

Kigger efter Storm P

Anni Rose er pensionist fra Tranbjerg. Hun får lige en snak med veninden fra Hørning, inden lokale Ib kommer forbi med blikket sat på skarpt fokus.

»Jeg leder efter gamle ugeblade og noget med Storm P,« siger Ib, der selv har været stadeholder for flere år siden.

»Dengang vi holdt til på Klostervej,« siger han og glæder sig over, at alle kender hinanden på pladsen. Sådan virker det i hvert fald.

Hygge på pladsen

Anni Rose bruger også weekenderne ved bagsmækken af sin bil som et stort socialt træf.

»Når man er enlig, er det rigtig hyggeligt at komme herud. Og pladsen her i Ry er nok den bedste,« siger hun og sætter lidt flere flotte legetøjsbiler op på bordet. De vækker minder om barndommen.

Udsigt fra pølsevognen

Fra sin udsigtsplads i pølsevognen kan 68-årige Svend Baum følge fint med i livet på pladsen.

»De koster en 20’er,« får en familie at vide, da de har fået øje på en pose med ærter.

»Det startede med, at jeg solgte lidt ting på det blå marked. Men så tog det jo overhånd,« griner han på sin fynske dialekt, han ikke har opgivet.

»Og du kan møde så mange forskellige mennesker. Ham derovre kommer helt fra Hannover. Han sælger lædervarer og tøj. Kan du snakke tysk, så er han værd at høre på.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.