Familieinstitutionen Bethesda hyrede Michael Adam Guul til at vurdere forældre: »Vi står ved rapporterne«

Familieinstitutionen Bethesda droppede samarbejdet med Michael Adam Guul, da de opdagede, at hans arbejde var mangelfuldt.

Artiklens øverste billede
Familieinstitutionen Bethesda, som holder til i Aarhus N, driver også Chr. IX Børnehjem. Foto: Jonas Wrede Hansen

Aarhus Kommune vil gennemgå og genvurdere de fem sager om anbringelse af i alt syv børn, som den skandaleombruste psykolog Michael Adam Guul har været involveret i ved at lave forældrekompetenceundersøgelser.

Psykologens undersøgelser blev foretaget tilbage i 2018, og det var Familieinstitutionen Bethesda, som havde hyret Michael Adam Guul ind.

Forstander Charlotte Vestergaard fortæller til Lokalavisen Aarhus, at Bethesda vurderer, at indholdet i rapporterne er fagligt funderet.

»De rapporter, vi har sendt ud af huset, dem står vi selvfølgelig ved.«

Vi havde oplevet, at kvaliteten i hans skriftlige arbejde var mangelfuld

Charlotte Vestergaard, forstander for Familieinstitutionen Bethesda

Ikke alene

Ifølge Charlotte Vestergaard har Michael Adam Guul ikke være alene om at udfærdige de endelige rapporter, men han har stået for den psykologiske testning og samtaler.

»Personale fra Bethesda har været involveret i processen med selve rapporten for at styrke kvaliteten i vurderinger og konklusion, herunder sikring af, at rapporterne lever op til Socialstyrelsens retningslinjer, hvilket er normal praksis for vores undersøgelser,« siger hun og understreger, at Bethesda ikke er involveret i beslutningen om en eventuel anbringelse eller andre foranstaltninger.

»Det ligger udelukkende hos kommunen, og vi har ikke indblik i beslutningerne i de konkrete sager.«

At den skandaleombruste psykologs arbejde ikke var tilfredsstillende, opdagede Bethesda selv i 2018, hvor man valgte at stoppe samarbejdet med ham.

»Vi havde oplevet, at kvaliteten i hans skriftlige arbejde var mangelfuld, og vi så ikke en bedring trods påtale af det. Vi havde dog ikke på daværende tidspunkt mistanke om, at hans psykologfaglige arbejde ikke var validt, som det fremgår af Ekstra Bladets afsløringer,« siger forstanderen.

Blev anbefalet

Bethesda hyrede Michael Adam Guul, efter huset havde fået ham anbefalet af en psykolog, som man kendte godt, og efter at Michael Adam Guul havde undervist ved blandt andet Socialstyrelsen.

Men undervejs fandt Bethesda ud af, at han ikke var autoriseret psykolog. Hvilket ikke i sig selv var et problem på daværende tidspunkt, da det ikke var et lovkrav.

Men han er den eneste uautoriserede psykolog, man har samarbejdet med, fortæller Charlotte Vestergaard.

»Vores praksis nu er, at vi selvfølgelig sikrer os, at det er autoriserede psykologer, og at det er psykologer som bliver anbefalet af andre. Men der er altid en risiko, for ham havde vi også fået anbefalet af andre, men vi vil selvfølgelig være mere opmærksomme på at tjekke folks baggrund. Alle psykologer, vi samarbejder med nu, er autoriserede, og det giver da en eller anden form for sikkerhed for kvalitet, at nogen har godkendt deres faglighed.«

Hun oplyser desuden, at Michael Adam Guul ikke har indgået i yderligere sager for Bethesda end dem, han er medunderskriver på.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.