Historie: Storstikkersken fra Aarhus

Året er 1946, Aarhus er lige kommet ud af anden verdenskrig, og der er en stor blanding af følelser blandt byens befolkning.

»Der var en stemning af lettelse, begejstring og enormt stor skuffelse,« fortæller stadsarkivar Søren Bitsch Christensen. Han forklarer at krigens konsekvenser er til at føle flere år efter.

»Der var ingen byggematerialer til at genopbygge, der var få fødevarer, og der var rationering indtil langt op i 50’erne.«

Foruden det materialistiske var der en hel sag omkring Maren Margrethe Bartram. Kendt i Aarhus som Grethe Bartram – og hos Gestapo kendt under navnet ’Thora’.

Hun blev i dagene efter befrielsen i maj 1945 anholdt af modstandsbevægelsen. Under sin retssag efter krigen tilstod hun de fleste forhold. Hun tilstod blandt andet at have angivet op mod 70 landsmænd til tyskerne. Heriblandt familiemedlemmer og nære venner.

Dødsdømt og benådet

Retssagen ledte til, at hun i 1946, 75 år siden, blev idømt dødsstraf. Dødsstraffen blev sidenhen til en dom om livsvarigt fængsel, og hun blev sidenhen løsladt i 1956.

Selvom hun udvandrede til Sverige efter sin løsladelse, hvor hun boede indtil sin død i 2017, så fylder hun stadig meget i Aarhus, fortæller stadsarkivaren.

»Der er skrevet meget om Grethe Bartram. Hun bliver lidt en mytisk figur efter anden verdenskrig. Hun står for folk som et eksempel på det værste forræderi,« fortæller Søren Bitsch Christensen, men han siger også, at hendes historier har hjulpet os med at skulle forholde os til krigen efterfølgende.

»Vi kan på en eller anden måde samles om en samtale om krigen. I stedet for at vi taler om hundredvis af forskellige folk, så kan vi tale om én person. Og derfor siger jeg, at det på et tidspunkt mindst lige så meget bliver en myte, som det er en historiefortælling,« siger stadsarkivaren.