Ny vinterbadeklub har konstitueret sig
Den syv mand store bestyrelse har haft sit første møde og konstrueret sig.
Vinterbadeklubben Skanderborg Bybad har holdt sit første møde, hvor bestyrelsen konstituerede sig med Rikke Mønsted som formand, Camilla Bottke som næstformand, Tinna Jensen som kasserer og Heidi Kilime som sekretær. Ud over de fire, består bestyrelsen af Pia Winther, Bent Andersen og Lona Callesen. Anne Stadager er suppleant.
»Vi arbejder benhårdt på at få vores hjemmeside og kontingent system op at køre, og forventer at kunne tage mod de første indmeldelser senest i starten af september,« oplyser Bent Andersen.
»Det glædelige er, at vi er blevet tilbudt frivillig arbejdskraft i form af hjælp til webside. En fotograf har nemlig tilbudt sin hjælp med billeder til hjemmesiden. Det er så fantastisk at mærke den kæmpe opbakning, der er til klubben. Det fortæller også tydeligt, at der er masser af plads og medlemmer til byens nu to fantastiske vinterbadeklubber,« tilføjer han.
bo