Kildegården åbner fire sengepladser til akutte patienter

Skanderborg Kommune åbner fire akutpladser med 24 timers dækning af erfarne sygeplejersker. Sengepladserne er et supplement til de eksisterende korttidspladser i kommunen, som der er stor rift om.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto.

Nu er der godt nyt til borgere, som er for syge til at være hjemme og for ’raske’ til at være indlagt på sygehuset.

Fra 1. juli er der bedre mulighed for få behandling lokalt, når Skanderborg Kommune åbner fire akutpladser på Kildegårdens Korttidsafdeling.

En akutplads er en kommunal sygestue, hvor man kan få behandling fra specialuddannede sygeplejersker og erfarne SOSU-assistenter 24 timer i døgnet.

»Det er meget glædeligt, at Skanderborg Kommune nu får fire akutpladser. Behandling i nærområdet giver bedre mulighed for, at man kan komme sig over sin sygdom, og det kan være med til at forkorte indlæggelsestiden eller forhindre genindlæggelser. Akutpladser stiller store krav til personalet, og jeg er stolt over, at vi kan løfte den opgave i Skanderborg Kommune,« siger Anders Rosenstand Laugesen (V), formand for Socialudvalget i Skanderborg Kommune, i en pressemeddelelse.

Særlige plejebehov

Skanderborg Kommune råder i alt over 31 korttidspladser hovedsageligt fordelt på Kildegården i Skanderborg og Dalbogård i Gl. Rye.

Fire af stuerne omdannes nu til akutpladser og er særligt rettet mod sygdomme og tilstande, som man forventer at kunne stabilisere på tre døgn.

Målgruppen er borgere, der ikke har behov for en sygehusindlæggelse, men som har særlige observations-, pleje- eller behandlingsbehov, der ikke kan håndteres af den kommunale hjemmesygepleje eller på korttidspladserne. Det kan ligeledes være borgere, som udskrives fra sygehus, men som fortsat har behov for specialiseret sygepleje.

Der er ikke tilknyttet læger til akutpladserne, og det stiller store krav til sygeplejersker og det øvrige sundhedsfaglige personales faglighed.

Trine Møller Nielsen, leder af korttids- og akutpladserne i Skanderborg Kommune.

Det vil typisk være ældre personer, som f.eks. har en urinvejsinfektion, lungebetændelse eller delirium (forvirring) som følge af f.eks. dehydrering. Det forklarer Trine Møller Nielsen, leder af korttids- og akutpladserne i Skanderborg Kommune.

Sundhedsfagligt flagskib

Forud for åbningen af de fire akutpladser ligger en byrådsbeslutning og et stort rekrutteringsarbejde.

»Der er ikke tilknyttet læger til akutpladserne, og det stiller store krav til sygeplejersker og det øvrige sundhedsfaglige personales faglighed. Nu har vi fået sat det rigtige hold af sygeplejersker og SOSU-assistenter, og akutpladserne bliver på mange måder kommunens sundhedsfaglige flagskib. Erfaringer og viden bliver delt på tværs af de kommunale tilbud, så akutpladserne kan også være med til hæve de sundhedsfaglige kompetencer generelt,« siger Trine Møller Nielsen.

Et ophold på en akutplads kræver en henvisning fra enten egen læge eller sygehuslæge, og opholdet er vederlagsfrit for borgeren.

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.