Sygeplejersker bange for at blive glemt: »Patientens advokat burde være bedre lønnet«

»Jeg kan godt være bange for, at der ikke bliver lagt mærke til, at vi strejker. Jeg kan godt frygte, at ganske få i samfundet bemærker det.«

Sygeplejerske på dagkirurgisk afsnit ved Aarhus Universitetshospital, Louise Cleemann, sætter ord på en bekymring, mange af hendes sygeplejerskekolleger oplever i disse dage.

Cleemann er en af de 350 sygeplejersker, der er udtaget til strejke på AUH.

»Ligeløn, løn, løn / det kunne være skønt / Vi kæmper sammen, for drenge og piger / for ligeløn / hør, hvad vi siger.«

Det er spørgsmålet. Om folk hører, hvad sygeplejerskerne siger.

»Vi hører fra mange af de sygeplejersker, der er udtaget til strejke, at de er bekymrede for, at de bliver glemt i det store samfundsbillede. At konflikten ikke får så stor gennemslagskraft i forhold til den brede befolkning,« siger fællestillidsrepræsentant for sygeplejersker og radiografer på AUH, Marianne Østerlund Madsen.

Hun kan godt forstå, at sygeplejerskerne har det på den måde. Hun mener samtidig, at sygeplejerskerne har lavet mange events og aktiviteter, og at der er stor opbakning til konflikten »fra de mennesker, vi møder.«

Strejken startede den 19. juni, og de 350 sygeplejersker svarer til godt 10 procent af samtlige sygeplejersker på AUH.

Lommepenge

Sygeplejerskernes budskab kan minde om en evergreen. Folketinget må skabe en lønreform, der erstatter tjenestemandsreformen fra 1969.

»I 1969 var mandens løn den primære, mens sygeplejerskernes løn var lommepenge. Sådan kan jeg godt lidt opleve, at det stadig er i dag. Vi er fanget i reformen,« siger Louise Cleemann fra dagkirurgisk afsnit på AUH til Lokalavisen Avisen.

Ifølge hende får sygeplejerskerne 10-15 procent mindre i løn i forhold til andre, sammenlignelige faggrupper.

»Jeg synes, det er for dårligt, at omsorgsfagene ikke er lønnet godt nok. Vi er fagligt dygtige og gode til at tage os af mennesker, og vi har en vigtig post som patientens advokat. Patientens advokat burde være bedre lønnet, men det, vi laver, er tilsyneladende ikke noget, samfundet værdsætter højt lønmæssigt,« siger Louise Cleemann.

Fagforening: Folk er med os

Formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR), Grete Christensen, synes selvsagt også, at sygeplejerskernes arbejde er meget vigtigt, og at »der er noget galt med vores løn.«

Hun mener dog ikke, sygeplejerskerne har nogen grund til at frygte at bliver overdøvet, glemt eller ignoreret.

»Jeg synes, strejken er meget effektiv. Jeg synes, at vi bliver set og hørt rigtig meget, og jeg synes også, man oplever, at befolkningen meget langt hen ad vejen bakker os op. Strejken virker fuldstændig efter planen,« siger Grete Christensen.

Ifølge Grete Christensen viser strejken præcis, hvor sårbart vores sundhedsvæsen er uden sygeplejersker.

»De udfører rigtig mange livsvigtige og nødvendige funktioner hver eneste dag, og nogle af de steder, hvor der er blevet undtaget nogle, er det fordi, der ellers ikke er nok sygeplejersker nok til at udføre de livsvigtige funktioner, og det er jo en historie i sig selv,« siger hun.

10 procent

Lokalavisen Aarhus taler med Grete Christensen i forbindelse med en stor demonstration i Aarhus lørdag den. 26. juni. Omkring 1000 mennesker er fremmødt, og formanden for DSR har selv taget turen fra København for at være med og holde tale.

Der er slagord og sange, mens sygeplejersker, familiemedlemmer og sympatisører går gennem Strøget med fanen højt hævet.

Det er som nævnt 10 procent af sygeplejerskerne på AUH, der er udtaget til strejke, og de strejkende skal fortsat være med til at dække et beredskab. Det relativt få antal strejkende er endnu et kritikpunkt fra de sygeplejersker, der frygter at strejken bliver glemt.

At der ikke er udtaget flere, er dog ganske bevidst, lyder det fra fællestillidsrepræsentant Marianne Østerlund Madsen.

»Når de 10 procent bliver udtaget strategisk og klogt, kan det sagtens ramme arbejdsgiver tilstrækkeligt. Når man strejker, er det DSR, der udbetaler løn. Jo færre og mere effektivt, vi kan strejke, desto bedre,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Kan komme til at mangle altid

Ifølge Grete Christensen har man i DSR »politisk besluttet, at vi skal gøre konflikten så mærkbar som muligt med færrest mulige udtagninger.«

»Vi har også opfordret til, at man ikke er unødvendig fleksibel i forhold til at stille frivillig arbejdskraft til rådighed i den her tid. Det er den frivillige arbejdskraft, der gør, at hele sundhedsvæsenet hænger sammen i hverdagen,« siger hun.

Fællestillidsrepræsentant Marianne Østerlund Madsen ønsker et større fokus på, hvorfor sygeplejerskerne strejker.

»Jeg synes, meget af pressens fokus går på, at det er synd for de borgere, der bliver ramt af strejken. Det er rigtigt, nogle vil blive berørt. Men de 350 sygeplejersker, vi har udtaget, kan komme til at mangle for bestandig, hvis sygeplejerskerne søger væk fra faget, og folk ikke har lyst til at søge ind i faget, fordi løn og arbejdsvilkår er, som de er. Det perspektiv, synes jeg, er væsentligt at få med.«

Ifølge Louise Cleemann er det svært for mange sygeplejersker at strejke. At bruge et konfliktredskab og sætte hårdt mod hårdt.

»Vi er ret godhjertede mennesker, og vi har ikke lyst til at patienten skal lide ondt. Det kræver noget at få sygeplejerskerne ud af gemmerne. Vi er også ret beskedne, men den løn, vi får, er ikke god nok,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.