Folketinget rent til grin på Færøerne: Forkert nationaldag - og forkert flag
Af en eller anden årsag skiftes forskellige danske myndigheder hvert år om at ønske Færøerne tillykke med nationaldagen den 29. juni - en måned for tidligt.

Folketinget ønsker Færøerne stort tillykke med nationaldagen i dag. Det gør Folketinget på Facebook. Problemet er bare, at Færøernes nationaldag, ólavsøka, først er om en måned, den 29. juli. Den afholdes hvert år som minde om kong Olav den Helliges død i 1030.
Det skriver det færøske medie Sosialurin.
Men af en eller anden årsag skiftes forskellige danske myndigheder hvert år om at ønske Færøerne tillykke med nationaldagen den 29. juni. En måned for tidligt.
Da man i Danmark under Lars Løkke Rasmussens tid som statsminister indførte, at danske statsinstitutioner skulle flage med færøsk flag på den færøske nationaldag, var det også første gang med et forkert flag – man havde syet nye flag til alle institutionerne – med forkerte farver.
På Færøerne smiler de bare, fordi de tror ikke, at det er mobning fra dansk side. Men ganske almindelig uvidenhed, skriver Sosialurin.
kb