Gammel Estrup modtager rekordstor millionbevilling fra fond
24 millioner tikker ind på herregårdens bankbog fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Det er den største bevilling i museets historie.

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har modtaget den største enkeltstående fondsbevilling i museets historie.
Museet kan således se frem til, at der tikker hele 24 millioner kroner ind på bankbogen, efter A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har godkendt fondsbevillingen til herregårdsmuseet.
Dels er det jo en stor bygning, dels er den fredet og en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde, så vi kan jo ikke bare lægge et almindeligt, moderne tag på.
Pengene fra fondsbevillingen er øremærket et ønske, som igennem flere år har stået allerhøjest på museets liste. Taget på herregården er således helt tilbage fra slutningen af 1800-tallet, og det har længe trængt til at blive skiftet.
Væk med hovedpinen
Det er derfor også en særdeles glad museumsdirektør Britta Andersen, der tager imod den økonomiske håndsrækning fra fonden.
»Taget er jo fuldstændig afgørende for, at bygningen fungerer. Desværre er det i meget ringe stand og skal derfor udskiftes snart. Museet får kun et beskedent offentligt tilskud, og vi har ikke egne midler til at finansiere det nye tag, så det har været noget af en hovedpine for os. For dels er det jo en stor bygning, dels er den fredet og en af Danmarks bedst bevarede renæssanceherregårde, så vi kan jo ikke bare lægge et almindeligt, moderne tag på. Jeg kan derfor slet ikke takke A.P. Møller Fonden nok for at komme med den her kæmpe håndsrækning,« siger Britta Andersen.
Betydning for historien
Hun uddyber, at det nye tag ikke bare sikrer bygningen, men også en vigtig del af fortællingen om de danske herregårde.
Lige under taget finder man nemlig lofterne, som har været vigtige arbejds- og beboelsesrum for herregårdens tjenestefolk gennem tiden.
»Folkeholdets betydning på herregårdene er endnu ikke udforsket og derfor ikke fortalt. Det er en stor mangel, for langt de fleste af herregårdens mennesker var jo netop ansatte – en stor del af dem i hovedbygningen som tjenere, kammer-, køkken- og stuepiger. Disse arbejdende folk udgør en vigtig del af danskernes historie, og vi har Danmarks potentielt bedste rammer – lofterne på Gammel Estrup – til at kunne formidle den,« forklarer Britta Andersen.
Igen på Finansloven
Med fondsbevillingen har Gammel Estrup fået løsnet op for endnu en hovedpine, som har trykket det seneste år.
I efteråret 2020 var det således kampen for igen at komme på Finansloven, som fyldte på herregårdsmuseet.
I det første udspil til Finansloven stod Gammel Estrup således til at miste det årlige tilskud på 1,5 millioner kroner, som udgør over 40 procent af museets samlede statstilskud.
Kort før jul sidste år stod det dog klart, at kampen var vundet, så Gammel Estrup de næste fire år stadig er at finde på Finansloven.