De alleryngste i Skanderborg skal være mikroforskere

Kan tunge og lette frøer hoppe lige langt? Hvorfor kan et stankelben flyve, når en edderkop ikke kan? Store spørgsmål om små dyr melder sig helt naturligt, når man som barn får lov til at bevæge sig frit rundt blandt naturens små undere.

Netop nysgerrigheden bliver drivkraften, når 4-6-årige børn i dagtilbud i Skanderborg i de kommende måneder drager ud i naturen som mikroforskere for første gang. Mikroforskermetoden havde premiere over hele landet for 0.- 3. klasserne i indskolingen i fjor. Interessen har efterfølgende vist sig så stor blandt pædagogisk personale, at projektet nu også formidler metoden for pædagoger og dagplejere.

I Skanderborg Kommune er foreløbig 84 børn fra primært dagtilbud tilmeldt som mikroforskere, og tilmeldingen fortsætter til september.

Tilslutningen glæder projektleder for Mikroforskerne, naturvejleder Kari Hald, der i en pressemeddelelse udtaler:

»En Mikroforsker er et barn, der er nysgerrig på sine omgivelser, og bruger tid på at undre sig og undersøge. Metoden er egentlig tiltænkt skoleeleverne. Men det giver rigtig god mening at inddrage de helt små børn. Det kan lette overgangen til naturfag i grundskolen, at de er bekendte med denne måde at tænke på.«

Ny metode i Danmark

Formålet med Mikroforskerprojektet er at understøtte børns begyndende naturvidenskabelige dannelsesrejse med fokus på natur, science og små Krible Krable dyr, som findes overalt - under sten, i træstubbe, bede, buske, brændestak, skur eller legehus.

Metoden er både ny, anderledes og udfordrende. Her er børnenes naturlige nysgerrighed i centrum, og den voksne er ikke til stede for at levere korrekte svar, men for at vejlede og guide barnet gennem en proces, der motiverer barnet til selv at finde svar på de spørgsmål, barnet undrer sig over.

Udviklet i Norge

Mikroforskermetoden er udviklet i Norge af Norges Forskningsråd. Her er den døbt Nysgjerrig-Per, den danske pendant til Spørge-Jørgen. Erfaringerne fra det første år i Danmark er fantastiske, lyder det fra Kari Hald:

»Børnene oplever, at deres nysgerrighed og undren bliver taget seriøst, og de synes, det er enormt sjovt selv at skulle undersøge sig frem. De mange tilmeldinger i år fra lærere og pædagoger tager vi som et tegn på, at metoden er ved at vinde anerkendelse,« siger hun.

De syv trin

Mikroforskermetoden består af syv trin. Bevæbnet med graveskeer, samlebøtter, lup, net og opslagsbøger drager eleverne og deres undervisere på undringsjagt blandt de små dyr til skoven, til engen, ved vandet eller ud på legepladsen.

Læreren opsamler de spørgsmål, eller spirende problemstillinger, der melder sig, fx: Hvordan kan sneglen kravle på en lodret væg uden at falde ned? Hvad bruger myrerne grannåle til?

Eleverne vælger eet spørgsmål, de vil forske i og starter med at gætte på, hvad svaret kan være og hvorfor. Herefter skal deres gæt be- eller afkræftes gennem videre undersøgelser. Undervejs beskriver eleverne deres undersøgelser ved at tegne, skrive og lave skemaer eller modeller. Til sidst skal hele processen formidles i en rapport.

Mikroforskerprojektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.

gs