100 mødte op til støttedemonstration
Alternativet og Enhedslisten og løsgænger Hanne Stender Damkjær arrangerede tirsdag 22. juni demonstration mod hjemsendelse af syriske flygtninge.
Godt 100 mødte op tirsdag 22. juni klokken til støttedemonstrationen imod hjemsendelse af de syriske flygtninge på pladsen foran kulturhuset i Skanderborg. Blandt deltagerne var blandt andre en større gruppe lokale borgere fra Syrien.
Bag demonstrationen stod Alternativet, Enhedslisten og løsgængerkandidat til byrådsvalget, Hanne Stender Damkjær, som på meget kort tid havde fået stablet demonstrationen på benene.
”Syrerne lever i dag med den psykiske terror det er, at regering og flygtningenævn sætter spørgsmålstegn ved deres beskyttelsesbehov. At man vil adskille familier, at man indkalder dem til forhør, der varer op til 10 timer, hvor de skal fortælle det samme igen og igen. Siger de noget forkert ved en fejl, noteres det ned, som om der ikke er hold i deres forklaring. Får de ikke længere beskyttelsesstatus, skal de, hvis ikke de vil rejse hjem, på udrejsecenter. Disse centre er af Europarådets torturkomite i 2020 blevet betegnet som havende så dårlige forhold, at det er uacceptabelt og værre end at være i fængsel. Når der sker sådanne ting i Danmark, er vi ikke længere en retsstat,” siger Hanne Stender Damkjær.
Alternativets Mira Issa Bloch var glad for opbakningen til demonstrationen.
»Der var fem taler herunder et meget smukt og rørende digt. og imellem talerne var der sang og guitarspil. Midtvejs kom der en byge men alle blev, og vi rykkede op under træerne. Vi gør det igen efter sommerferien.«
bo