Skole, fællesråd og menighedsråd vil anlægge lommepark på Trøjborg

Der mangler grønne områder og opholdssteder på Trøjborg, mener flere lokale aktører. Derfor er de gået sammen om en plan, der skal realisere en lommepark ved Kochs Skole.

Artiklens øverste billede
Skoleleder Jens Degn fra Kochs Skole (i midten) viser sammen med Anders Terp, leder af international afdeling på Kochs Skole, og Eva Just fra Trøjborg Fællesråd området omkring skolen, hvor de gerne vil anlægge en lommepark. Foto: Jonas Wrede Hansen

Trøjborg og New York City.

Umiddelbart er det ikke mange ligheder, som den aarhusianske bydel deler med USA’s folkerigeste by. Jovist, der er op til flere burgerjoints, og nogen vil nok også mene, at byfortætning er et begreb, der godt kan bruges om udviklingen i Aarhus’ gamle arbejderkvarter. Men skyskrabere er der altså endnu ikke nogen af, og det er Aarhus Ø og ikke Frihedsgudinden, der skyder op ud for ”skylinen”, som lejlighedskomplekset Klintegården med lidt god vilje godt kan kaldes.

Der bliver skabt mere og mere byfortætning, imens de grønne åndehuller begrænses.

Jens Degn, skoleleder på Kochs Skole

I nær fremtid kan Trøjborg dog blive beriget med lidt mere newyorker-stemning, hvis planerne om nye lommeparker bliver en realitet.

Kochs Skole, Trøjborg Fællesråd og Skt. Johannes Kirkes menighedsråd er nemlig gået sammen om et projekt med arbejdstitlen ”Det grønne hjørne”, som, håber de tre lokale aktører, munder ud i grønne og aktive bymiljøer ved privatskolen og kirken.

»Der bliver skabt mere og mere byfortætning, imens de grønne åndehuller begrænses. Vi vil gerne skabe en forskønnelse af lokalområdet heroppe på Trøjborg. Med de nye tunneller under Randersvej kan vi se, at der sandsynligvis vil komme en stigende trafik af gående og cyklende fra midtbyen. Planen her er en mulighed for at skabe pladser med noget liv til både børn, unge og gamle,« fortæller skoleleder Jens Degn.

Åben skolegård og vejlukning

Helt konkret er det de to hjørner, hvor Larsen-Ledets Gade forbindes med henholdsvis Trøjborgvej ved Kochs Skole og Peter Sabroes Gade ved Skt. Johannes Kirke, at de to små lommeparker ifølge planen skal anlægges. Det stemmer overens med kirkens ønske om at etablere en bibelsk have samt skolens intention om at åbne mere op til en fælles lommepark, forklarer Jens Degn.

»Lige nu har vi en aflukket skolegård, men den har vi egentlig planer om at åbne op ud mod det hjørne, som vi gerne vil lave til en lommepark, så man også kan benytte gården uden for skolens åbningstider. Vi er meget indstillet på at åbne op og byde folk indenfor,« lyder det fra skolelederen, der har flere idéer til, hvad den nye lommepark kan bruges til:

»Der kan afvikles markeder og etableres en multibane, petanquebane eller aktivitetsredskaber, og samtidig kan den også være et sted, som alle områdets beboere kan benytte.«

De første tanker til projektet blev tænkt i efteråret sidste år, og siden har skolen, menighedsrådet og fællesrådet afholdt flere møder, hvilket har ført til en nedskrevet plan samt et kort, der skitserer de ønsker, som aktørerne har for området. For nylig blev Aarhus Kommune også inddraget, men der er fortsat et stykke vej til en realisering af projektet. Det omfatter nemlig en lukning af den ensrettede vej Sankt Johannes Allé, så den ikke har udkørsel til Larsen-Ledets Gade.

(Artiklen fortsætter under det interaktive kort)

»Vi har fået positive tilbagemeldinger fra kommunen, som giver udtryk for, at det er et spændende projekt. Det med at lukke veje af eller oprette en ny plads skal nok behandles i byrådet, før det kan lade sig gøre,« fortæller Jens Degn.

Brugere skal inddrages

Efter sommerferien skal Kochs Skoles ledelse sammen med de andre lokale aktører igen mødes med Aarhus Kommune, hvor det forventes, at der bliver udarbejdet et udkast til et færdigt projekt med visualiseringer. Derudover ønsker skoleleder Jens Degn også at involvere brugere af den fremtidige lommepark i processen, så de kan komme med deres tanker.

I dag er der et lille område med nogle bænke, men tre lokale aktører ønsker at skabe et grønt miljø, som skal være et samlingspunkt for borgere på Trøjborg. Foto: Jonas Wrede Hansen

Og så skal der selvfølgelig også findes penge.

»Økonomien er jo selvfølgelig afgørende for, hvad der kan lade sig gøre, og det er vi også udmærket klar over. Vi ved, at der er nogle kommunale puljer, som kan søges i forhold til lommeparker, og vi har også fundet en hel del fonde. Vi vil også selv gå ind i noget medfinansiering i en eller anden udstrækning,« fortæller Jens Degn, der også vil oprette en støtteforening for at indsamle penge til projektet.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.