Kato overraskede aarhusianske studenter med koncert

Den aarhusianske dj Kato bød tre studentervogne op til fest på Tangkrogen.

Artiklens øverste billede
Studentervognene var først samlet i en hestesko foran scenen, men da alle havde coronapas og var fra samme årgang, måtte de få lov at komme ud af vognene. Foto: Joachim Ladefoged

Tirsdag eftermiddag var tre studentervogne fra Marselisborg Gymnasium samlet på Tangkrogen i Aarhus til en overraskelse, som er de færreste studenter forundt.

Den aarhusianske dj Kato havde i samarbejde med selskabet Book Studenterkørsel stablet et event på benene for at fejre studentereksamen for de nyudklækkede studenter i Aarhus i form af en overraskelseskoncert med netop Kato.

Billederne fra festlighederne taler vist deres eget sprog, og Christian Lykke, som er indehaver af Book Studenterkørsel, var også meget tilfreds med, hvordan det forløb.

»Vi har super gerne villet være med til at bakke op om at skabe noget fedt for de her unge mennesker, som bare har haft en rigtig træls studietid med corona og har levet i kæmpe uvished,« fortæller Christian Lykke.

Aarhusianeren Kato havde selv i samarbejde med Red Bull og Book Studenterkørsel været med til at arrangere surprise-koncerten på Tangkrogen. Foto: Joachim Ladefoged

»Det gik helt perfekt. Det var bare super fedt at se, hvor glade de var, og mærke, hvordan stemningen var dernede.«

Held i uheld

Det var kun én repræsentant fra hver klasse, der var indviet i, hvad der skulle ske på Tangkrogen. Derfor var det noget af en overraskelse for de nyudklækkede studenter pludselig at stå midt i en koncert med Kato, som står bag en række danske klubhits.

Kl. 13 blev vognene mødt af en Red Bull-bil, som delte drikkevarer ud, og senere kørte vognene op til en overdækket scenevogn, hvor Kato blev præsenteret, efter en presenning blev trukket væk, til stor glæde for studenterne.

Der skulle egentlig også have været en vogn fra et andet gymnasium til stede ved festlighederne, men den nåede ikke frem grundet et punkteret dæk.

»Lidt held i uheld havde vi besluttet os for, at de ikke skulle lukkes ud af vognene i forhold til corona. Men i og med at der var en klasse, som ikke var fra Marselisborg Gymnasium, der endte med ikke at komme, så besluttede vi os for at lukke dem ud til sidst, hvor de fik lov at stå foran scenen og feste sammen. Det gav bare prikken over i’et, det var virkelig godt,« siger Christian Lykke og tilføjer, at der naturligvis var styr på både forsamlingsforbud og coronapas.

Ifølge Christian Lykke giver det rigtig god mening måske fremover at udvide konceptet.

»Det har helt klart givet stof til eftertanke. Som bookingportal vil vi gerne byde ind med booking til eleverne og hjælp med den proces. Men vi vil også være der for dem på dagen og hjælpe dem med at få så god en dag som overhovedet muligt,« afslutter han.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.