Nyt bioenergi-projekt: Grøn omstilling styrkes i Østjylland

Artiklens øverste billede
Østjyske landmænd organiseret i en leverandørforening, energiselskabet Aura Energi samt grovvarekoncernen Danish Agro vil undersøge muligheden for at etablere et biogasanlæg i Østjylland. Pressefoto

Østjyske landmænd organiseret i en leverandørforening, energiselskabet Aura Energi samt grovvarekoncernen Danish Agro vil i de kommende måneder undersøge muligheden for at etablere et biogasanlæg i Østjylland.

Ønskescenariet er, at det bliver muligt at etablere et anlæg, der kan producere op til 24 mio. m3 metan pr. år, hvilket svarer til det, der skal til for at opvarme 15.000 husstande. Et eventuelt nyetableret anlæg skal være fuldt funktionsdygtigt i 2024. Samarbejdet vil komme til at foregå gennem et kommende nystiftet fælles selskab, BioEnergi Østjylland A/S.

Jens Gammelgaard, initiativtager og formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, ser ifølge en pressemeddelelse fra Danish Agro store perspektiver i projektet.

»Biogasproduktion mindsker landbrugets udledning af metan betydeligt, er en klimavenlig energikilde og sikrer, at landbrugets restprodukter udnyttes fuldt ud. Netop derfor har vi siden 2020 via en projektgruppe analyseret mulighederne for at etablere et biogasanlæg i Østjylland. Det ser så lovende ud, at vi nu etablerer BioEnergi Østjylland A/S sammen med stærke partnere i Aura Energi samt Danish Agro. Vi skal nu sammen udarbejde en mere konkret projektplan,« siger han.

Helt præcist vil BioEnergi Østjylland A/S bruge 2021 på at modne projektet, så alle godkendelser, leverandørtilsagn, fremtidig lokalitet, mv. er på plads, så projektet er klar til ansøgning om tilskud i starten af 2022.

Koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, betegner projektet som særdeles spændende.

Biogas er et område, hvor der kan skabes værdi for både danske landmænd og miljøet. Det kommercielle potentiale går med andre ord hånd i hånd med gevinster for klima og miljø...

Henning Haahr, koncernchef i Danish Agro

»Biogas er et område, hvor der kan skabes værdi for både danske landmænd og miljøet. Det kommercielle potentiale går med andre ord hånd i hånd med gevinster for klima og miljø, og derfor var vi også meget positivt stemt, da vi blev inviteret med i projektet. Biogas er derudover også interessant som alternativ energikilde for en energitung produktionsvirksomhed som os. Vi ser frem til at være med til at undersøge mulighederne for projektet i 2021,« siger han.

Vigtig del af klimaløsning

Den danske regering har sat ambitiøse klimamål for 2030, og biogas er nævnt som en vigtig del af regeringens seneste klimaudspil.

»Hvis BioEnergi Østjyllands projekt bliver en realitet, forventes det at kunne nedbringe klimaaftryk for borgere, biler/lastbiler og landbrug i Østjylland med mange tons CO2 i et fremtidigt udviklingsscenarie med brug af moderne teknologi. Projektet vil dermed medvirke til opnåelse af regeringens klimamål 2030 og det samlede fødevareerhvervs udmelding om klimaneutralitet i 2050. Det ville vi være stolte af at kunne medvirke til,« siger Jens Gammelgaard.

gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.