Virupskolens leder er træt af 12-taller på Facebook: Ekspert minder om, at ord har magt

10 eller 12.

Hvis man er på sociale medier, kan man i denne tid få tanken, at niendeklasse- og gymnasieelever kun tildeles to karakterer.

Det er sæson for at dimittere, og måske har du selv rost dit barn med en kommentar om en flot afsluttende karakter eller et imponerende karaktergennemsnit.

Et ensidigt fokus på karakterer er dog uheldigt og tilmed ret intetsigende, lyder det fra en skoleleder og en ekspert, der arbejder med børn/unge i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Tør at lave fejl

Skolelederen, Martin Christensen fra Virupskolen i Hjortshøj, har selv forfattet et skriv, han har delt på Facebook og LinkedIn. Her slår han på tromme for, at vi skal huske det hele menneske.

»Der er en udvikling, hvor karakteren er blevet meget vigtig. Hvorfor ikke lave et opslag, hvor man fokuserer på arbejdsindsatsen og de unges engagement i den eksamen, de har deltaget i? Er det nødvendigt at nævne en karakter?,« spørger han og fortsætter:

»Jeg noterer mig i al stilfærdighed, at ikke mange skriver, deres børn er kommet hjem med et firetal. Jeg kan godt forstå, hvis nogle tænker: Hold da fast, hvorfor skriver mine forældre ikke noget om mig?«

Martin Christensen holdt for nylig tale til 9.klasserne på Virupskolen i forbindelse med elevernes dimission. Det korte budskab i talen var som følger:

»I skal gøre jeres bedste. I skal blive så dygtige, som I kan blive. I skal turde lave fejl. I skal øve jer i at være vedholdne, arbejdsomme og modige.«

Betablokkere og signaler

Martin Christensen, er det som skoleleder ikke vigtigt for dig, om dine elever får gode karakterer?’

»Jo, men det er jo forskelligt, hvad den gode karakter er for den enkelte elev. En dreng har måske knoklet røven uden af bukserne i et helt år for at få et 4-tal, og så kan det være en kæmpe sejr, mens en anden elev kan få et 12-tal uden at anstrenge sig synderligt.«

Martin Christensen mener, at det fokus, der angiveligt er på karakterer, er usundt for de unge.

»Hvis vi skal tage vores ungdom seriøs og kigge på, at rigtig mange unge siger, de er stressede over eksamener, at mange lider af angst og får diagnoser, og at gymnasieelever tager betablokkere, når de skal til eksamen, har vi som skole og samfund et ansvar for at sænke karakterræset.

Ifølge tidligere folkeskolelærer og leder af MOT Danmark, Stina Grøn, er de unge meget bevidste om, at de bliver bedømt.

»De unge mennesker tager de ting, der står i facebookopslag, til sig. Når forældre kun roser en karakter, er beskeden: ”Du er værd at poste på min facebookvæg, når du får et 12-tal”. Vi glemmer, hvad det er, vi signalerer, når vi fremmer den her præstationskultur. Der er nogle unge mennesker, der bliver utrolig ramt,« siger hun til Lokalavisen Aarhus.

Suger alt til sig

Stina Grøn føler sig sikker på, at forældres karakteropslag på sociale medier kommer ud af »en reel, oprigtig stolthed«, og hun synes, det er fint at rose og anerkende en flot karakter.

»Der skal bare være balance i tingene. Hvis du bliver rost for din præstation får du en høj selvtillid, men hvis du ikke får ros og anerkendelse for den, du er, får du ikke et godt selvværd. Det er selvværdet, der skal få dig igennem, når stormer raser«, siger hun og fortsætter:

»Vi er nødt til at være opmærksomme på, at ord har magt. Det kan være de selvsamme mennesker, der harcelerer over, at unge mennesker har angst og stress, som skriver: ”Jeg er så stolt af min søn, han har fået et 12-tal.” De unge er sårbare størrelser. De suger alt til sig. Vi har en opgave som voksne mennesker at tænke over, hvad det er, vi roser og anerkender for.«

Stina Grøn har selv en 19-årig datter, hun er meget stolt af. Lederen af MOT Danmark har gjort det til en vane at spørge: ”Hvordan var oplevelsen?,«, når datteren har været til eksamen.

Er det ikke en lidt hippieagtig tilgang til skolelivet, Stina Grøn?

»Det synes jeg bestemt ikke. Det ville være hippieagtigt, hvis jeg sagde, at vi skulle sætte os ned klappe hinanden på ryggen. Det, jeg arbejder for, er at skabe robuste, handlekraftige unge. Det er en falliterklæring, at de unge skal have så stort fokus på karakterer. Der er desværre stadigvæk alt for lidt plads til at udvikle den personlige karakter i folkeskolen.«

Mange voksne har nok oplevet, er karakterer fra folkeskole og ungdomsuddannelser ikke har spillet en afgørende rolle i deres liv. Det mener Stina Grøn fortsat er tilfældet, selvom fokusset på karakterer angiveligt er vokset.

»Jeg står på den anden sige og ansætter dem, når de er færdige. Det, der er brug for, er dem, der er innovative og har iderigdom. Det er den virkelighed, de kommer ud i. Der bliver kigget på, hvordan de er som mennesker, og hvordan de kan bidrage til en virksomhed. Du vil gerne have nogle, der tør være modige. Du gider heller ikke have et kæmpe røvhul, selvom personen er dygtig og kommer med gode karakterer,« siger hun.