Heldig dansker vinder 7,7 millioner kroner
Onsdag aften kom der en dansk millionær i Vikinglotto.

Det blev en utrolig dejlig Sankt Hans Aften i Slagelse. Her sidder vinderen af 2. præmien i Vikinglotto nemlig og venter på præmien på hele 7.706.889 skattefri kroner at forsøde sommeren med, oplyser Danske Spil.
Der var i alt 158 millioner kroner i førstepræmiepuljen, som endnu engang ruller videre til næste uge, da ingen havde de syv rigtige.
Det er kun tredje gang i år, at en dansker løber afsted med en milliongevinst i det nordiske lotteri.
»Det er fantastisk, at vi nu igen har en dansk millionvinder i Vikinglotto. Med sådan en gevinst kan man for alvor sætte smil på hverdagen,« siger Pernille Mehl, direktør i Danske Lotteri Spil.
Danske Spil oplyser, at man endnu ikke har talt med vinderen fra Slagelse, som måtte dele 2. præmien med en nordmand.
jn