Indbyggere i Stjær reducerede deres restaffald betragteligt

12 husstande i landsbyen Stjær sagde ja til at medvirke, da affaldsselskabet Renosyd satte borgereksperimentet Mindre Restaffald i søen.

Artiklens øverste billede
Som frivillig deltager i pilotprojektet 'Mindre restaffald', har Gunilla Maunsbach forholdt sig meget nøje til indholdet af sin skraldespand. Pressefoto

»Det går den forkerte vej med affaldsmængderne. De stiger og stiger i øjeblikket«, siger direktør i Renosyd, Annemette Fuglsang.

Renosyd har fokus på, at affald er ressourcer, der kan gøre bedre gavn end at blive kørt til forbrænding. Derfor har den uønskede udvikling fået affaldsselskabet til at gå nye veje.

Lærte at sortere mere

Borgereksperimentet ’Mindre Restaffald’ er et af de nye initiativer, som Renosyd har taget.

12 husstande i landsbyen Stjær meldte sig til det fem uger lange eksperimentet, der inklusiv evaluering har varet fra april til medio juni i år.

»Det har været sjovt at være med i forløbet, hvor vi er blevet klogere på, hvordan vi kan sortere endnu mere og undgå at bruge mere end vi har brug for«, lyder det om forløbet fra Gunilla Maunsbach, som har deltaget i pilotprojektet.

Eksperimentet begyndte med, at familierne sammen med en konsulent fra Renosyd nærstuderede husstandens skraldeposer og blevet klogere på, hvilke dele af affaldet, der kunne være sorteret anderledes, og hvad der kunne være spist eller brugt som kompost.

De efterfølgende uger har familierne blandt andet fået til opgave at tælle fyldte affaldsposer og lave madplaner for at undgå at smide mad ud. Som en tredje opgave har Renosyd uddelt ”skal snart spises”-mærkater, som springer i øjnene, når man åbner køleskabet.

Resultatet taler for sig selv. I gennemsnit har de medvirkende husstande hver især mindsket deres mængde af restaffald med seks kilo i forhold til samme periode sidste år. Det er et fald på 38 procent.

Reduktionen er blandt andet sket ved at sortere mere plastikaffald, som så sendes til genanvendelse i stedet for forbrænding.

Vil forebygge affald

Eksperimentet er relevant, fordi danskere producerer mere og mere affald. Det er et problem, fordi fremstilling og forbrug af produkter, der ender som affald, kræver mange ressourcer. Det belaster miljøet.

Alle danskere skal om kort tid forholde sig nøjere til deres affald, når Folketingets beslutning om at vi skal sortere affald i 10 fraktioner implementeres landet over.

Renosyd går dog skridtet videre.

Med en målsætning om, at hver indbygger i Skanderborg og Odder kommuner skal reducere deres affald med 1 procent om året, er selskabet måske landets første affaldsselskab, der gør en aktiv indsats for ikke alene at håndtere affald, men også arbejder aktivt for at mindske mængden af affald.

Erfaringerne fra pilotprojektet i Stjær har givet Renosyd værdifuld viden om, hvad selskabet skal arbejde videre med for at nå målet om at reducere affaldsmængderne.

»Først og fremmest har vi oplevet, at folk gerne vil sortere mere og smide mindre ud. Vi vil give vores kunder flere gode ideer til, hvordan de kan forebygge at stå med mad og emballage, der skal kasseres. Desuden skal vi gøre det nemt for hver husstand at se, hvor meget affald, de egentlig producerer. Kunderne efterspørger data, på samme måde som de kan følge med i deres el- og varmeforbrug. Vi vil arbejde ihærdigt med, hvordan vi kan sende vores data ud til kunderne på en god måde«, lyder det fra Renosyds direktør Annemette Fuglsang.

wuf

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.