Tøjbutik udvider med café: Fru Lund vil være lokalt samlingspunkt

Den lokale tøjbutik Fru Lund i Højbjerg udvider med café.

Artiklens øverste billede
I den nye café i Højbjerg, Fru Lund, kan man få kaffe både på stedet og til at tage med. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

I 11 år har den lokale tøjbutik Fru Lund holdt til på Rosenvangs Allé 249 i Højbjerg. I forlængelse af butikken åbner der nu en café under samme navn. Det er ægteparret Gitte og Morten Lund, der står begge steder samt herretøjswebshoppen, shirthouse.dk.

Siden butikken åbnede har der været lager i forlængelse af butikken, men det er nu blevet omdannet til en café og kaffebar.

»Gennem de seneste år har vi tænkt over, hvad vi kunne gøre i lokalet, og samtidig mener vi, at der mangler en café i Højbjerg. Vi bor selv i området, så vi blev enige om, at så måtte det være os, der skulle åbne,« siger Morten Lund.

Det var egentlig meningen, at caféen skulle åbne sidste år, men som bekendt har corona sat en stopper for mange ting. De har brugt ventetiden på at få alle detaljer på plads, så alt er klar til åbningen lørdag 19. juni.

Inde og ude

Der bliver mulighed for at sidde både inde og ude eller tage sin kaffe eller mad med sig, hvis man har lyst til det.

»Fru Lund er gennem årene blevet et lokalt samlingssted, hvor vi holder foredrag og modeshows. Vi synes, at tøjbutikken og caféen passer godt sammen, og det er vigtigt at sige, at caféen ikke kun er for kunderne i tøjbutikken, men for alle - også mændene,« siger Morten Lund med et smil.

Indtil videre er der åbent i dagtimerne alle ugens dage, men hvis behovet er der, overvejer ægteparret at holde åbent om aftenen også.

»Vi har lavet et simpelt menukort, hvor vi har en svaghed for tallet tre. Vi har for eksempel tre forskellige hjemmelavede juice, tre forskellige øl og tre paninier, som skal være vores signaturret, hvor vi laver hjemmelavet pesto, humus og sennepsdressing,« siger han.

Fra telebranchen til tøj

Egentlig kommer Morten Lund fra telebranchen, men for seks år siden valgte han at hellige sig Fru Lund helt.

»Nu er jeg både tricotage-handler og restauratør,« lyder det med et grin.

Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbreve for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse, find Aarhus på listen og tilmeld dig.

Og selv om det primært er ham, der står i spidsen for caféen, så har man ikke valgt at kalde den hr. Lund.

Fru Lund er gennem årene blevet et lokalt samlingssted, hvor vi holder foredrag og modeshows. Vi synes, at tøjbutikken og caféen passer godt sammen

Morten Lund

»Fru Lund er så kendt i området, så vi har valgt at beholde navnet til caféen også. Vi er et familiefirma, og vi er stolte af, at vi har gjort det her til et lokalt sted. Det er planen, at vores medarbejdere i Shirthouse, Fru Lund og caféen skal være alle tre steder. Vi har gjort meget ud af, at at alle er blevet lært op til at stå i caféen, og derfor har vi alle sammen været på barista-kursus hos Lajmi Kaffe, hvor vi får vores kaffe fra,« fortæller Morten Lund.

Sammen med resten af teamet glæder han sig til at se, hvordan der bliver taget imod den nye café.

»Vi har fået mange positive tilkendegivelser, og vi håber selvfølgelig, at højbjergenserne kommer forbi, og at de vil se det som deres lokale samlingssted,« lyder det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.