Konservative klar til kommunalvalget

På en velbesøgt og engageret opstillingsgeneralforsamling i Det Konservative Folkeparti i Favrskov, blev listen til det kommende kommunalvalg den 16. november 2021 sat.
Spidskandidat Lars Storgaard, der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget, politibetjent og selvstændig erhvervsdrivende udtaler:
»Jeg er stolt og ydmyg over at stå i spidsen for dette hold. Det er en god og bred liste, fyldt med ildsjæle, som alle brænder for at arbejde for vores kommune og passe på Favrskov. Vi er alle i arbejdstøjet, gejsten er i top og vi ser med stor forventning frem til valget.«
Spidskandidaten blev valgt allerede sidste år, og byrådsmedlem, folketingskandidat og overlæge, Charlotte Green, blev naturligt partiets nummer to på listen.
Nye, men allerede erfarne, kræfter blev der plads til i form af listens nummer tre, Niels Christian Selchau-Mark som er født, opvokset og bosat i Hadsten. Som forhenværende folketingskandidat og byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Aarhus bringer han mange års politisk erfaring med sig, foruden sit virke på Aarhus Rådhus, hvor han arbejder centralt i borgmestersekretariatet.
Listens nummer fire blev den lokale ildsjæl fra Lyngå, René Schneider, der blandt andet er slagtermester, fodboldtræner og tidligere vælgerforeningsformand i Det Konservative Folkeparti
Mette Nøhr, der bor i Hammel og er civiløkonom og logistiker, blev nummer fem på listen. Med lang erfaring som både 1. suppleant til byrådet, debattør og forhenværende næstformand i vælgerforeningen, kender hun ligeledes det politiske indgående.
Vil du hver dag modtage de væsentligste nyheder fra Favrskov direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Favrskov på listen og tryk tilmeld.
d
sø