For 100 år siden blev fundamentet for den danske folkekirke skabt

1. juli 1921 er en ganske særlig dato for Auning Kirke. Ikke blot overgik kirken fra denne dag til at være ejet af borgerne i sognet, men samtidig kunne man opleve at se fundamentet for den folkekirke vi kender i dag blive lagt.

Det fejres i Auning på forskellig vis her i 100-året. Blandt andet med opsætning af byens imponerende flagalle samt husstandsomdeling af et stort jubilæumsskrift, der er lavet i samarbejde med Auning Bymuseum og med Henning Millard som en eminent ”historiefortæller”.

Formand for menighedsrådet Keld Andersen fortæller, at den egentlige fejring af 100 års jubilæet er udsat til søndag 19. juni 2022 på grund af corona-situationen.

»Men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen 19. juni 2022,« opfordrer Keld Andersen, som har været medlem af menighedsrådet siden 1996 og formand siden 2000.

Meget er sket

I den tid er der sket flere ting, der har forbedret faciliteterne omkring kirken.

»Vi var et par stykker, der syntes der skulle ske lidt, gerne bygges et sognehus eller en sognegård. Det tog lidt tid men vi fik det fine hus op at stå og det betyder rigtig meget for det brede liv omkring kirken,«

Keld Andersen glæder sig over de utroligt fine forhold, der er blevet skabt, senest med udvidelse med en ekstra sal.

Sognehuset blev indviet i 2003.

Den mangeårige kasserer Wallin Feder kan supplere med sin store begejstring for sognegården og dens betydning.

”Inden vi fik sognehuset havde vi det gamle hospital, der blev brugt både som mødelokale for menighedsrådet, præstekontor ligesom organisten kunne øve her med kirkekoret,« fortæller Wallin Feder.

På den tid boede sognets præst i Fausing og en eftermiddag dag om ugen kom han til Auning, hvor han havde træffetid i den samme bygning.

Det brede, folkelige liv omkring kirken har haft utroligt gode forhold over de seneste knap 20 år.

»Huset er ganske enkelt en betingelse for at alt det kan ske og de seneste 10 år har vi sat mange ting i værk. Blandt andet vores ”fortælle-cafè” , flere koncerter, skabt plads til en gruppe, der strikker dåbs-klude med et kristent symbol på, ligesom vi har startet et voksenkor«, fortæller formanden for menighedsrådet med stor begejstring i stemmen.

»Samtidig har det givet præsterne og konfirmanderne nogle gode faciliteter, der skaber helt ny og mere interessante måder at være sammen på«, konstaterer Wallin Feder, der har siddet som kasserer på pengekassen i mange år til han trak sig ved det seneste valg til menighedsrådet.

De meget vigtige mindesamvær efter en kirkelig handling har også fået de optimale forhold i sognehuset, der på alle måder er en helt igennem moderne og tidssvarende ramme for den type af sammenkomster og samvær.

Kirken blev solgt

Wallin Feder, der fik tjansen som kasserer i 2003 og trådte af ved seneste menighedsrådsvalg, har en stor interesse for lokalhistorie bredt og ganske særligt for Auning Kirke, der blev bygget i 1100-tallet.

Det menes, at det var den lokale biskop, der lod opføre en ret lille kirke i Auning, der på den tid ikke var et særligt stort samfund.

I mange år var Auning Kirke i kongeligt eje med tre-fire skiftende monarker som ejere.

»På et tidspunkt blev kirken solgt til Gammel Estrup ved en helt almindelig overtagelse. Det skete fordi det åbenbart var en god forretning fordi der dengang fandtes en særlig skat – en kirke-tiende – der skulle betales til ejere af landets kirker«.

Wallin Feder understreger, at ejeren af kirken jo også kunne bestemme, hvem der skulle være præst og til dels også hvem der skulle være lokale degne og stå for undervisningen.

Nye tider

Gammel Estrup var på mange måder en god ejer og sørgede for, at der meget tidligt blev bygget en rigtig skole i Auning.

I forbindelse med lens-afløsningen i 1920 kom der så nye tider.

Det skete i forlængelse af loven fra 1903 om oprettelse af lokale menighedsråd, der faktisk kan betragtes som begyndelsen på den danske folkekirke, som vi kender i dag.

Da Gammel Estrup overdrog kirken til de lokale sognebørn så at sige var der også den økonomiske fordel, at kunne slippe billigere i skat ved at komme af med det aktiv, som Auning Kirke jo også var.

Wallin Feder understreger, at Gammel Estrup stadig har en særlig tilknytning til Auning Kirke blandt andet med en historisk gravplads for slægten.