Stor kokkekonkurrence vender tilbage til Djursland

Årets Vildtret skal igen i år findes på Det Grønne Museum.

Artiklens øverste billede
I 2019 vandt Martin P. Leth fra Falsled Kro DM i vildtmad - Årets Vildtret. Han blev dengang belønnet for sit vovemod, da han lavede en delikat ret ud af edderfugl, som ellers anses for temmelig besværlig at lave noget velsmagende ud af. Arkivfoto: Simon Carlson

I november 2019 lagde Det Grønne Museum i Auning med stor succes faciliteter til den store kokkekonkurrence ’DM i vildtmad - Årets Vildtret.’

Konkurrencen er en dyst mellem en nogle af landets dygtigste kokke om at tilberede de bedste retter med friskskudt vildt og lokale råvarer. I 2019 var det første gang, konkurrencen blev afviklet på Det Grønne Museum, men allerede umiddelbart efter konkurrencen var forlydendet, at den efterfølgende skulle afvikles permanent på museet.

Det er nu en realitet. Norddjurs Kommune har godkendt en årlig bevilling på 125.000 kroner til Det Grønne Museum i støtte til afviklingen af konkurrencen i perioden 2021-2025, og Det Grønne Museum er ligeledes blevet enige med arrangørerne - Bæredygtig Jagt og Vild Gastronomi - om konkurrencens tilbagevenden.

Det skulle allerede være sket sidste år, men 2020-udgaven blev udsat på grund af coronakrisen.

Det Grønne Museums direktør Anne Bjerrekær ser således rigtig meget frem til, at museet kan byde deltagere, dommere og ikke mindst gæsterne inden for til konkurrencen igen.

»Vi er virkelig, virkelig glade for, at det lykkedes at få DM i vildtmad til museet igen. Vi har de her fire emner, som vi arbejder indenfor - jagt, skov, landbrug og mad - og den her konkurrence er bare en sindssygt god sammensmeltning af alle de ting, så jeg synes også, det ligger lige til højrebenet, at det skulle være hos os,« siger Anne Bjerrekær.

Vigtig formidling

For museet betyder konkurrencen således også en øget opmærksomhed, som kan brede sig til et publikum, der endnu ikke kender til Det Grønne Museums arbejde.

»Vi råder over en til alle tider god fortælling om, hvordan danskerne har udnyttet naturen til at få mad ud af den, og i konkurrencen indgår den kulturhistoriske fortælling om jagten. Det er et rigtig godt eksempel på en måde at formidle historien fremover,« konstaterer Anne Bjerrekær.

I det hele taget er interesse for mulighederne ude i naturen i vækst. Det er blevet vores frirum under lock down, og det tror jeg, at rigtig mange gerne vil holde fast i.

Henriette Winther, eventleder, Madkulturen

Passer perfekt

Det er da også en af årsagerne til, at Vild Gastronomi og Bæredygtig Jagt siden 2019 har prioriteret en tilbagevenden til Det Grønne Museum. Det fortæller Henriette Winther, der er eventleder i organisationen Madkulturen, som står for selve afviklingen af arrangementet.

»Det giver rigtig god mening at være placeret på Det Grønne Museum, når man blandt andet kigger på Norddjursland, som har Danmarks største bestand af kronvildt, og jagt generelt har en stor kulturel betydning. På den måde understøtter konkurrencen de fortællinger, som museet i forvejen har. Det er lidt ekstra krydderi for gæsterne sådan en dag, så de også går klogere hjem,« noterer Henriette Winther.

Danskernes nye frirum

Hun uddyber desuden, at arrangementet taler godt ind i en tid, hvor mange danskere har fået øjnene op for nye udendørs gastronomiske muligheder. Til selve konkurrencen skal kokkene tilberede maden over åben ild og uden de forskellige køkkengrej, de er vant til, og derfor arbejdes der lige nu på, at gæsterne til DM i vildtmad blandt mange andre aktiviteter også selv kan få lov at prøve kræfter med mad over åben ild.

»Danskerne er blevet glade for at lave mad i det fri, og i det hele taget er interesse for mulighederne ude i naturen i vækst. Det er blevet vores frirum under lock down, og det tror jeg, at rigtig mange gerne vil holde fast i,« konstaterer Henriette Winther.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.