Præsteklumme: En verden fuld af gåder

»Vi kan ikke forklare kærligheden, og vi kan ikke forklare lidelsen. De er lige store gåder. At leve er først og fremmest at leve i en verden, der er fuld af gåder. Guds mening er ikke, at vi skal forstå, men at vi skal leve.«
Sådan skriver den folkekære og nu afdøde præst Johannes Møllehave et sted. Af alle de gode citater, man kan hente fra Johannes Møllehaves hånd og mund, er dette et af de allerbedste, synes jeg. Med det citat er vi ligesom inde ved kernen af vores liv.
For den, der har oplevet kærligheden og lidelsen i sit liv, har også på egen krop oplevet, hvordan tilværelsen er gådefuld. Oplevet hvordan vi mellem alt det, vi med fornuften og logikken kan forklare, ikke kan undgå også at skulle leve med alt det, vi ikke altid kan forstå eller forklare, men som vi bare må være i, så godt vi nu kan.
Når vi står over for det største i livet – kærligheden og lidelsen – da kommer vi ofte til at mangle ord. Fornuften og logikken slår ikke længere til. Hjertet derimod er på overarbejde – det kan ane og fornemme, hvad fornuften og logikken mangler ord for. Den store hollandske maler Van Gogh siger det på denne her måde: For at forstå må man have hjerte. Måske derfor har vi brug for rum, hvor der ikke kun tales til vores fornuft og logik. Rum, hvor vi løsner på vores krav om forståelighed og tyer til hjertets sprog. Sådanne rum kan poesien og digtningen være med til at skabe. Og så er der naturligvis også kirkens rum. Også her tales i høj grad hjertets sprog.
Vi siger undertiden til hinanden, at kirkens rum og sprog ikke er til at forstå - at det er er ude af trit med virkeligheden. Måske er der noget rigtigt i det. Men man kunne også vende spørgsmålet rundt og så overveje, om ikke netop kirken ved at fastholde en grad af gådefuldhed netop er i trit med den virkelighed de fleste af os tumler rundt i – en virkelighed fuld af både glæder og sorger. Fuld af kærlighed og lidelse. En verden fuld af gåder. Måske forstår vi ikke alt, hvad der kan hænde os i en gådefuld tilværelse eller i et gådefuldt kirkerum – men man kan håbe, at vi gåderne til trods alligevel kan gå beriget videre ud i tilværelsen med nyt mod til at leve vores liv.
God sommer!