Forsker dykker ned i fremtidens kvantecomputer: Novo Nordisk betaler regningen

Denne artikel indeholder en del svære ord om et emne, du højst sandsynligt ikke rigtig forstår. Således opmuntret, god læselyst.

Fremtidens computer er en kvantecomputer, der ifølge eksperter retter sine egne fejl og adlyder spilleregler, der strider imod almindelig sund fornuft.

Computeren, der fortsat er under udvikling, kan ses som vidunder- eller mareridtsmaskine. Uanset hvad, man mener om den, er der enighed om, at kvantecomputeren kan arbejde voldsomt meget hurtigere end nutidens elektroniske computere.

I 2019 viste en lækket forskningsartikel, at Google angiveligt har skabt en kvantecomputer, der på 200 sekunder kan udføre en beregning, der vil tage de hidtil stærkeste supercomputere omkring 10.000 år.

Det er kvantecomputerens svære univers, en forsker på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet nu skal dykke ned i. Mere præcist hvordan, molekylære magneter kan fungere som komponenter i kvantecomputere.

En revolution

Til formålet har forskeren, 46-årige Jacob Overgaard, netop modtaget en NERD-bevilling på Novo Nordisk Fonden fra Novo Nordisk Fonden.

»En computer baseret på kvantemekanik vil være en revolution inden for bestemte computerberegninger. Den vil betyde, at rigtig mange sikkerhedsbarrierer på alverdens it-systemer kan nedbrydes,« siger Jacob Overgaard til Lokalavisen Aarhus.

Han fortæller beredvilligt om metalkomplekser, enkelt-molekyle magneter og miniaturemolekyler. Opgaven i de seneste 25 år har været at forstå, hvordan en enkelt-molekyle magnet fungerer, siger han.

Det hele er lidt svært at forstå. Sådan er det ofte med nørder.

»Når man får sådan en NERD-bevilling, er det okay at blive kaldt nørd. Det er en bonus, når nogen synes, at det, man forsker i, er spændende,« siger Jacob Overgaard.

Hvordan verden fungerer

Han har siden barnsben været fascineret af, at (al)ting kan forstås og forklares.

»Når man er barn, stiller man tit sig selv spørgsmål om, hvordan verden egentlig fungerer. Jeg har altid været interesseret i at finde logiske løsninger på de problemer, jeg støder på,« siger Jacob Overgaard.

Han synes eksempelvis, det er interessant, at der findes over en million molekyler i verden, og at vores viden om dem kun er »toppen af isbjerget.«

Jacob Overgaard er primært forsker, men underviser også på Institut for Kemi ved Aarhus Universitet. Her deler de studerende hans interesse for molekylære magneter. Det felt, han forsker i, til er dog sjældent et oplagt samtaleemne ved sociale sammenkomster.

»Det er svært at gøre det spiseligt, og det kan være op ad bakke at fortælle om,« siger han.

Mere beæret end tynget

I privaten er Jacob Overgaard gift med en sygeplejerske og far til to piger.

»Jeg vil gerne give min fascination videre til mine børn. Det lykkes nogle gange bedre end andre. Om ikke andet kan jeg hjælpe dem med matematik og fysik i skolen,« siger han.

NERD-programmets bevillinger løber over en syvårig periode. Det skyldes, at Novo Nordisk Fonden gerne vil fremme langsigtede projekter, hvor »forskeren går i en helt ny retning.«

Jacob Overgaard, du har fået en bevilling på 14 millioner. Føler du et pres for at levere varen?

»Det gør jeg selvfølgelig, men jeg føler mig ikke tynget af det. Jeg føler mig mest beæret, og folkene ved fonden ved, der er en risiko forbundet med den type projekter. De forventer en enorm indsats, men der er ikke garanti for succes.«

Det synspunkt bakkes (heldigvis) op af Senior Vice President for Natural & Technical Sciences hos Novo Nordisk Fonden, Lene Oddershede.

»Det er en meget fri bevilling. Han skal ikke nå konkrete mål. Det er en mulighed for, at han kan udføre kreativ forskning. Han har også frihed til at ændre retning, hvis han finder ud, at stien kan føre et andet og mere spændende sted hen,« siger hun til Lokalavisen Aarhus og fortsætter:

»De store resultater kommer som regel på den lange bane, ikke på den korte bane, og det er derfor, bevillingen strækker sig over syv år.«

Robin Hood

Ifølge Lene Oddershede, er NERD-programmet en videnskabelig sandkasse, der er kendetegnet ved et »Robin Hood-princip.«

Det betyder blandt andet, at den evalueringskomité, der vurderer ansøgningerne, ikke kender den enkelte ansøgers navn eller CV. Princippet betyder også, at en forsker, der allerede har fået bevilliget store beløb, ikke kan deltage i NERD-programmet.

»Lige nu sidder 20 procent af de danske forskere på 90 procent af alle bevillinger. Det betyder, at idérigdommen er begrænset. I udvælgelsen har det været interessant at se, at mange lektorer har de gode og nyskabende ideer. Som regel er det professorerne, der løber med guldet,« siger Lene Oddershede til Lokalavisen Aarhus.

Helt præcist har Jacob Overgaard modtaget 13.999.352 kroner til at forske i emnet »Metal Coordination Complexes in Technology and Biomedicine«.