Over 100 personer til årsmøde i Hadsten Håndbold

Udendørs årsmøde, med grill, øl, vin og masser af hygge trak folk til hus.

Artiklens øverste billede

Hadsten Håndbold afviklede 11. juni sit årsmøde, som egentligt skulle være afholdt tilbage i oktober 2020, men som Corona-restriktionerne satte en stopper for.

For at bryde et tabu om at årsmøde kan være lidt småkedelige og at der er 15-20 personer, der møder op, så valgte klubben at tænke ud af boksen og afholde et udendørs årsmøde, med grill, øl, vin og masser af hygge, samt aktiviteter for børnene arrangeret af DGI samtidig rundt på parkeringspladsen imens.

Stor deltagelse

Det blev en stor succes kan Simon Buus Olsen, Salgs- & Eventchef berette i en pressemeddelelse.

»Vi var over 100 mennesker til et årsmøde. Det tror jeg, at man skal tilbage til Hadsten Banks årsmøder i hallen i gamle dage for at finde nogen, der har samlet tilnærmelsesvist det samme antal. Det er imponerende,« fortæller han.

»Men jeg tror, flere faktorer spillede ind i det store antal. I over et år har vi ikke kunnet dyrke fællesskabet rigtigt i klubben; det har folk savnet. Vejret i de sidste uger har været godt, så folk havde intet imod at sidde udenfor. Herudover et stærkt program, med store kommercielle nyheder, vores nye koncept ’Førsteholdet’, og så at DGI ville komme og aktivere børnene ved siden af, mens forældrene lyttede troligt med på årsmødets beretninger. Og så skal vi næppe fornægte, at gratis fadøl og pølser nok ikke skræmte nogen væk,« siger eventchefen.

På årsmødet kunne formand Rene Jensen berette, at klubben har fastholdt medlemstallene på trods af Corona-krisen og nedlukninger. Herudover har klubbens økonomi været stabil, bl.a. på baggrund af en større hjælpepakke fra DGI/DIF’s Coronahjælpepulje, som kompensering for flere størrre events som måtte aflyses over det sidste år.

Herudover udvider man nu bestyrelsen fra 5 til 7 personer, og alle pladserne blev besat og bestyrelsen konstituerer sig i ugens løb.

Artiklen fortsætter under billedet:

På årsmødet kunne Hadsten Håndbold fortælle, at Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet med ikke bare ét år, men to år. Prfoto

Forlænger aftale

På årsmødet var der også store kommercielle nyheder fra klubben, nemlig at Vestjysk Bank forlænger hovedsponsoratet med to år.

Partnerskabet har efterhånden varet i flere årtier, faktisk nærmest 100 år, hvis man tager Hadsten Bank tiden med også. Og nu bliver det i hvert fald til minimum to år yderligere for Vestjysk Bank og Hadsten Håndbold, da man har forlænget hovedsponsoratet for de to kommende sæsoner.

Det er noget, som skaber glæde i Hadsten Håndbold

»Vi har været utrolig glade for den trofaste og loyale opbakning igennem så mange år fra Vestjysk Bank, og vi føler, at vi fortsat har en masse at byde på sammen. Hen over de sidste 3-4 år har klubben udviklet sig enormt meget, og det har en stor baggrund i, at Vestjysk Bank har været med på holdet, både hvad angår økonomi, men også sparring og netværk. F.eks. var det Vestjysk Bank, der fik Spar Invest med ind i klubben for et par sæsoner siden, hvilket jo er helt fantastisk,« fortæller Simon Buus Olsen.

Indendørsidrætten, herunder håndbold, har været hårdt ramt af Corona-krisen med 2 større nedlukninger, den 2. midt i sæsonen, hvilket aflyste 2. halvdel af sæsonen. På trods af det føler Vestjysk Bank, at man har fået noget for sponsoratet i de perioder.

»Vi følger jo tæt med og er imponeret over, at klubben på trods af nedlukninger formår at dyrke fællesskabet, også på afstand. Der har været skattejagter, konkurrencer på Facebook, holdsamlinger online, træningsvideoer til brug hjemme i stuen og et større projekt om ”Gå for Fællesskabet”. Det har været rigtig interessant at følge, hvordan de har tilpasset sig de uforudsigelige situationer, det seneste år har bragt frem i tide og utide.«

»Derfor var vi heller ikke i tvivl om, at vi ønskede at forlænge hovedsponsoratet. Klubben formår både at have elite i 1. divisionsholdet, men også have bredden med helt nede fra Trille Trolle og samtidig få sammenbragt tingene, så alt går op i en højere enhed,« fortæller filialdirektør i Vestjysk Bank Hadsten, Hans Peder Hansen, der er glad for derigennem at være med til at sikre en grobund for ro til at genskabe klubbens gode fællesskab. Det skal bl.a. ske ved Håndboldens Dag i løbet af den kommende sæson.


gs

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.