Efter russisk krænkelse af dansk luftrum: Nu sender Forsvaret F-16 kampfly til Bornholm
Forsvaret oplyser lørdag formiddag på Twitter, at det sender to F-16 kampfly til Bornholm for at »håndhæve dansk suverænitet«, som Forsvaret selv formulerer det.
Det sker dagen efter, at to russiske fly blev observeret i dansk luftrum, hvilket forsvarsminister Trine Bramsen (S) anså som en bevidst provokation.
»Det ligner en bevidst provokation og krænkelse af dansk luftrum, og det er en helt ny form for aggression, som vi skal rigtig mange år tilbage i tiden for tidligere at have set,« sagde Trine Bramsen fredag til TV2 Nyhederne.
På Twitter forklarer Forsvaret dagens flyvning til Bornholm med, at det er almindelig procedure, at man indimellem anvender andre flyvepladser end F-16 basen i Skrydstrup.
jwh