Hvile og døgnrytme er vigtig for patienter med svær hjerneskade

Hjerneskadeforsker ved Hammel Neurocenter har undersøgt aktivitetsfordeling og døgnrytme for indlagte patienter med erhvervet hjerneskade

Artiklens øverste billede
oto © Agata Lenczewska-Madsen, Hospitalsenhed Midt

forskning Gennem de seneste årtier har der været et øget fokus på at sikre, at indlagte patienter på hospitaler både tilbydes tilstrækkelig aktivitet under indlæggelsen og samtidig sikres nok hvile og søvn. Patienter med svær hjerneskade indlagt til hospitalsbaseret neurorehabilitering er ingen undtagelse.

Hvile og døgnrytme hos denne patientgruppe er forbundet med en lang række sundhedsgavnlige effekter, blandt andet motorisk genindlæring, styrkelse af hukommelsen og en stigning i det generelle bevidsthedsniveau.

Viden om den optimale fordeling af aktiviteter og hvile hos disse patienter har hidtil været meget sparsom, men et nyt ph.d.-projekt sætter nu fokus på området. Det oplyser Hospitalsenhed Midt i en pressemeddelelse. Ph.d.-projektet er gennemført af Simon Svanborg Kjeldsen, som gennem de seneste tre år har undersøgt aktivitetsfordeling og døgnrytme i de første 3-4 uger af patienternes indlæggelse på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

"Ideen til projektet bunder i min egen og kollegaers praksis som rehabiliteringspersonale for svært hjerneskadede patienter. Der findes uhyggeligt lidt forskning om hvilken rehabilitering, vi skal tilbyde patienter med svær hjerneskade, men vi ved, at hvile og døgnrytme er nogle af de helt basale forudsætninger for, at vores rehabiliteringstiltag overhovedet kan tænkes at have en effekt. Aktivitetsfordeling, herunder hvile, og døgnrytme har ikke tidligere været målt på disse patienter. Vi har været i tvivl om, hvorvidt og hvornår patienterne faktisk genetablerede deres døgnrytme, samt hvordan rehabiliteringsindsatsen egentlig er fordelt over tid. Disse ting har vi nu svar på, og vi kan begynde at bruge denne viden til at forbedre rehabiliteringen som helhed," siger Simon Svanborg Kjeldsen, fysioterapeut og ph.d.-studerende ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Ved at måle aktivitetsfordeling og døgnrytme kan hospitalspersonalet understøtte patienternes udvikling og arbejde målrettet på at forbedre de indlagte patienters døgnrytme.

Patienter med svær hjerneskade har ofte svært ved at udtrykke sig på grund af svækket bevidsthed og lammelser, og derfor har ph.d.-projektet undersøgt patienternes aktivitetsfordeling ved hjælp af systematisk adfærdsmæssig kortlægning. Døgnrytmen er undersøgt blandt andet ved hjælp af optagelser af patientens puls. Da patienter med svær hjerneskade på mange måder afviger fra normalen, er der i ph.d. projektet også udviklet en ny model til vurdering af døgnrytmen fra dag til dag.

Simon Svanborg Kjeldsen forsvarer ph.d.-afhandlingen "Evaluation of activity distribution and circadian rhythm in patients with severe acquired brain injury" den 29. april 2021.

jr

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.