Lær din naturlige døgnrytme at kende
Lær din egen døgnrytme bedre at kende, og brug den viden til at balancere hverdagen. Sådan lyder budskabet i en ny bog.
Det er lørdag morgen, og du har fået lov at sove, til du vågnede af dig selv.
Du drejer hovedet og kigger på uret.
Og hvad uret så viser, afhænger af din indbyggede døgnrytme.
Du kan nemlig ikke løbe fra dit indre ur, fortæller Camilla Kring, som har skrevet ph.d. om balancen mellem familie- og arbejdsliv og er aktuel med bogen ”Find din døgnrytme”.
- Det indre ur er dirigenten i kroppen og styrer alt fra kropstemperatur til kognitiv præstation. Jo mere du er i takt med din egen døgnrytme, jo bedre er det for dit helbred og din livskvalitet, forklarer Camilla Kring.
Mange af os undertrykker ifølge Camilla Kring den naturlige døgnrytme på grund af tidligt arbejde eller sene sociale arrangementer.
Men den dikterer alligevel, hvornår på døgnet du er mest frisk og energifyldt eller klar i hovedet til komplicerede opgaver.
Du kender sikkert begreberne A- og B-menneske, men ifølge Camilla Kring skal vi vænne os til at tale om hele syv såkaldte kronotyper.
Kronos betyder tid på græsk. Og de syv tidstyper tager udgangspunkt i de morgenfriske A-mennesker og de aftenfriske B-mennesker, men deler dem yderligere op i et spektrum.
Spektret går fra ekstrem A, moderat A, let A, midt imellem, let B, moderat B og til ekstrem B.
Ekstrem A bliver tidligst træt om aftenen og vågner tidligst om morgenen. Hvorimod ekstrem B i den anden ene af skalaen går i seng ud på natten og vågner ved middagstid.
Du har måske en idé om, hvorvidt du er mest A- eller B-menneske. Men du kan også komme din egen type endnu nærmere. Det kan du gøre på flere måder.
En af dem er at besvare det anerkendte spørgeskema Munich ChronoType Questionnaire også bare kaldet MCTQ. Der er solid forskning bag, forskerne har nemlig kortlagt flere end 300.000 personers døgnrytme.
Du kan også lave din egen søvndagbog. Her skal du have blik for, hvordan du indretter dit døgn, når du - så vidt muligt - selv får lov at bestemme.
Det gælder eksempelvis weekender og ferier, og måske har det også i højere grad været tilfældet for dig under corona.
- Covid19 har været en kæmpe rytmeforstyrrelse. Og mange mennesker har oplevet en mulighed for at organisere deres liv på en helt anden måde.
Og det kan bruges til at nytænke, hvordan I bedst udnytter døgnets timer.
- Det kan være, at du under covid-19 havde tid til at gå en tur med din partner om morgenen, fordi der ikke var transporttid. Er I begge morgenmennesker, kan I se på, hvordan I kan holde fast i sådan en vane, siger Camilla Kring.
På den måde kan i udnytte et tidspunkt på døgnet, hvor I begge er friske, i stedet for at vente med at have kvalitetstid, til I begge er udkørte og trætte.
Jens Hannibal er professor i klinisk neurokemi på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og forsker i døgnrytme.
Han fortæller, at flere faktorer i vores moderne samfund faktisk arbejder direkte imod den naturlige døgnrytme. Døgnrytmen er meget styret af lys, men i dag kan du næsten ikke undgå at blive udsat for elektrisk lys, længe efter at solen er gået ned.
Derudover navigerer døgnrytmen efter dit madindtag.
- Så for at give døgnrytmen de bedste forudsætninger, kan vi kigge på den måde, vi bruger lyset og vores måltider, siger Jens Hannibal og fortsætter:
- Sørg for ikke at tænde lys, når det er blevet mørkt, og lad være med at spise mere efter aftensmåltidet. Lad være med at småsnacke, for det sender forvirrende signaler.
/ritzau fokus/
/ritzau/