Gør haven pæn igen efter ferien med en minimal indsats

Brug krudtet på få styr på det, der stritter i haven, og led blikket hen på smukke, farverige blomster.

Artiklens øverste billede
Få gode råd til at gøre haven pæn igen. Foto: Adobe Stock

Uanset om den har stået på ferie eller en fuldt booket arbejdskalender, så kender du nok scenariet: Havearbejdet er blev nedprioriteret i en periode, og nu stritter buske, græstotter og ukrudt om kap.

Her får du to erfarne anlægsgartneres råd til at gribe opgaven an - og komme i mål med en minimal indsats med havehandskerne på.

- Mange gange kommer man hjem fra ferie til, at det stritter og strutter. Så tag en beskæringssaks, og klip det af, der hænger ud over havegangen, så man ikke får en våd gren i hovedet i regnvejr, siger Hans Sørensen, som er anlægsgartner og indehaver af Din Gartner samt planteskolen Dit Havecenter.

Generelt kan du få meget valuta for pengene ved at tage en hurtig omgang med hækkesaksen, mener han.

- Buske, der står og ser vilde ud, skal man gøre noget ved, for der kan man vinde ret meget med en forholdsvis minimal indsats.

- Det er ikke hele pæretræet, der skal skæres ned nu. Men hvis en busk stritter, så klip de grene af nu, og så kan du tage lidt flere grene til efteråret, råder han.

Har du en stor rododendron eller lignende stående med gamle frøstande, skal de også lige nippes af. Så ser de lynhurtigt friske ud igen.

Derudover råder han til at give fliserne lidt kærlighed.

- Hvis der er noget, der altid ser forsømt ud, så er det græs mellem fliserne. Så sørg for at få det væk, siger Hans Sørensen.

Døde planter i krukkerne får også din have til at se uplejet og rodet ud. Så vip dem ud, og fyld krukkerne med store, farverige blomster.

Det kan være pottede stauder som høstanemoner eller dahlia, foreslår han.

- Der er også en smuk staude, der hedder solhat, som har store, knaldgule blomster. Sæt et par af dem hist og her ved indgangspartiet, og så lyser det op og ser enormt fint ud, siger Hans Sørensen.

Er der meget ukrudt i bedene, er det selvfølgelig en god idé at få kigget på det. Men har du ikke så meget tid, så foreslår Hans Sørensen at lade det af det stå, som ser pænt ud og måske egentlig pynter.

Størstedelen af en typisk parcelhushave består gerne af græsplæne. Og derfor er der også meget vundet ved at give den en tur, vurderer Karsten Larsen, som er havemand og indehaver af Dansk Haveservice & Anlægsgartner.

- Hvis du er kommet bagud med græsplænen, så kan du jo få en robotplæneklipper til at passe den. Det er en god genvej uden at bruge kemikalier, siger han.

Derudover er han også tilhænger af, at man giver øjet lidt at arbejde med for at få haven til at give et godt indtryk.

- Mange haver er grønt i grønt. Så du kan købe gule blomster eller buske med røde blade for at bryde det, siger han.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.