Skolestart: Disse tricks tager kegler i madpakken

Genbrug resterne fra aftensmaden, tænk som en kok, og sørg for, at madpakken både indeholder frugt, grønt, protein og fuldkorn.

Artiklens øverste billede
Genbrug resterne fra aftensmaden, tænk som en kok, og sørg for, at madpakken både indeholder frugt, grønt, protein og fuldkorn. Foto: Adobe Stock

Sommerferien lakker mod enden, og snart ringer klokken ind for tusindvis af danske skoleelever.

Derfor skal der igen tænkes på madpakker.

Og her kan det betale sig at være strategisk, siger Louisa Lorang, der er kok og forfatter til ”Madpakkebogen”, ”Grønne Madpakker” og mange andre kogebøger.

- Mit bedste råd er, at man tænker som en kok eller en mormor. Så man altid planlægger frem i tiden og tænker over, hvordan aftensmaden kan bruges på nye måder i morgendagens madpakker, siger hun.

Det kan være en ekstra portion stegt kylling og agurkesalat, som spises ved middagsbordet - men også gør sig godt i et pitabrød, en salat eller i en rugbrøds-klapsammen dagen efter.

Det kan være en grøntsagslasagne, som også er skøn kold i madpakken. Eller falafler, som indgår i pitabrød om aftenen - og som ”hånddeller” til ti-frikvarteret dagen efter.

- Så tænk fremad, og lav store portioner. Og når du alligevel skræller gulerødder eller skærer agurk, peberfrugt og bladselleri, så skær hele posen, og stil det i vand i køleskabet, for det skal nok blive spist, siger hun.

I kombination med hummus danner grøntsagsstavene i sig selv en hurtig snack.

Derudover er det vigtigt, at madpakken er alderssvarende, siger Louisa Lorang, som selv er mor til en skolestarter, et barn i mellemskolen og én i udskolingen.

- Når de begynder i børnehaveklassen, er der vildt mange nye ting, de skal forholde sig til. Så duer det ikke, at madpakken også er fuld af en masse dimser, de ikke når at få spist, siger hun.

Her kan det være smart at holde sig til få, enkle rugbrødssandwiches eller wraps, som der virkelig kræses for.

Hvis udfordringen derimod er interessen for madpakken, så tag ungerne med på råd, og lad dem vælge sjove frugter og grøntsager i supermarkedet.

- Dyrk medbestemmelsen og nysgerrigheden. Og giv dem nogle agurke- og gulerodsstænger med ved siden af, hvis de alligevel ikke kunne lide den papaya, siger Louisa Lorang.

Giv teenagerne endnu større medbestemmelse. For her er madpakken ofte i skarp konkurrence med tankstationen, bageren eller kiosken.

Find inspiration sammen på TikTok, Pinterest eller Instagram. Og tal om: Hvad skal der til, for at du har lyst til at spise din madpakke?

Hvis de vil have ramensuppe, så lav den selv med fuldkornsnudler. Og hvis de vil have bowls og salater, så lav en sund dressing, og kør rugbrødsstave eller fuldkornscroutoner ved siden af.

- Allerbedst er det, hvis man får teenagerne med på banen. For hvis de engagerer sig i at lave en madpakke, så smider de den jo ikke ud bagefter, siger Louisa Lorang.

I forhold til smag og fødevaresikkerhed er det optimalt, hvis madpakken står på køl.

Men hvis det ikke er muligt, så brug ”tretimers-reglen”, siger Jens Kirk Andersen, der er seniorrådgiver og fødevaremikrobiolog ved DTU Fødevareinstituttet.

- Fødevarestyrelsens anbefalinger er, at retter såsom lun leverpostej hos slagteren, en buffet på en restaurant eller en salatbar må stå fremme ved stuetemperatur i tre timer, siger han.

Det skyldes, at der bakteriemæssigt ikke kan nå at ske så meget på tre-fire timer.

Undtagelsen er sushi og råt kød i eksempelvis tatar.

- Men derudover ville jeg ikke være bekymret over en madpakke, som ligger i tasken tre timer. Det passer med klokken 12, hvor skolerne holder frokostpause, siger han.

Vedlæg eventuelt et køleelement.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.