Konfirmation? Tal med din teenager om pengegaver

Tag konfirmanden i hånden, og tal om, hvad konfirmationspengene skal bruges til - og hvad der henholdsvis skal gemmes og bruges nu.

Artiklens øverste billede
Mange unge får store pengegaver til konfirmationen, og det kan være en god idé som forælder, at tage med de unge om pengene. Foto: Adobe Stock

Når natmaden er ryddet af bordet, og de sidste gæster gået hjem, står mange konfirmander tilbage med en stak kuverter med pengesedler.

Det samlede beløb vil selvsagt variere efter festens størrelse, familiens økonomi og fordelingen mellem penge og andre typer af gaver.

»Men fælles for de unge er, at det formentlig er første gang, de står med så stor en pose penge i hånden,« konstaterer Brian Friis Helmer, der er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

Han råder derfor til, at forældre og konfirmander tager en pengesnak på forhånd.

Samme besked lyder fra Nikoline Agger, der er kampagnekonsulent på Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens ungdomskampagne ”Tal om økonomi”.

»Det er en oplagt anledning til at tale om økonomi og værdien af en opsparing. Så hjælp med at lave en plan for, hvad pengene skal bruges til, og vend tilbage til snakken løbende,« siger hun.

Første skridt kan være, at konfirmanden laver en liste over brændende ønsker.

Hvis en scooter, en gamercomputer eller en tur til New York står øverst på listen, så tal om, hvad det vil kræve, nævner Nikoline Agger som eksempel.

Det kan være, at gavepengene skal puljes med nogle lommepenge eller tre måneders løn fra fritidsjobbet.

»På den måde bliver det en konkret snak om, hvordan man lægger et budget og laver en plan for opsparing, som på sigt kan indfri nogle store drømme,« siger hun.

Tal også om, at pengene kan deles op.

Måske skal halvdelen bruges nu til den nye racercykel, mens den anden halvdel skal gemmes til en opsparing eller medfinansiere et sprog- eller efterskoleophold.

»På den måde lærer konfirmanden at betragte økonomi og opsparing som noget, der både har et kort og et langt sigt,« siger Brian Friis Helmer.

Så tal om, hvordan pengene kan opdeles i puljer, og hvordan du selv holder overblik.

For i virkeligheden er øvelsen den samme, du som voksen automatisk laver, når du afsætter penge til vedligehold af bilen i denne måned, mens andre puljer gemmes til ferie, julegaver eller større vedligeholdsarbejder på huset.

»I min optik behøver man ikke at låse alle konfirmationspengene på en opsparing. Tværtimod kan man bruge det som anledning til at øve prioritering og budgettering,« siger Brian Friis Helmer.

I den forbindelse er opsparing heller ikke bare opsparing.

Nogle booster børneopsparingen med lidt konfirmationspenge, hvis indskudsloftet ikke er nået. Nogle sætter pengene på en decideret konfirmandopsparing. Og nogle investerer i frie aktier.

»Uanset hvad man er til, er det en god anledning til at kigge på renteafkast, investeringsomkostninger og nødvendigheden af ikke at lægge alle æg i én kurv,« siger Brian Friis Helmer.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.