Giv førstehjælp til den gule græsplæne

Efterså græs, fordel en topdres, og overvej at kalke, hvis plænen er pjusket, afpillet eller gul efter sommerferien.

Artiklens øverste billede
Få gode råd til at pleje din græsplæne henover sommeren. Foto: Adobe Stock

Mange haveejere har prøvet det:

Da man rejste hjemmefra på sommerferie, var græsplænen grøn, saftspændt og velfriseret. Når man kommer hjem nogle uger efter, er plænen enten pjusket og langhåret eller gul, afsveden og med nøgne pletter af jord.

Men fortvivl ej - og lad være med at panikvande det gule græs med haveslangen, siger Berit Rørbøl, der er anlægsgartner, landskabsarkitekt og havefaglig rådgiver hos Videncentret Bolius.

- Græs er ret sejlivet og modstandsdygtigt, så plænen vil sjældent dø fuldstændig. Men der er flere ting, du kan gøre for at hjælpe den på rette vej igen, siger hun.

Som det første kan du give plænen en såkaldt topdres i august eller september, mens der fortsat er vækst i græsset.

En topdres kan enten købes færdig eller blandes af én del sand og én del muld.

- Men det er vigtigt, at mulden er løs og ikke for leret. Ellers vil det have tendens til at klaske sammen i stedet for at lægge sig løst mellem græsstråene, forklarer Berit Rørbøl.

Topdressen stryges ud, hvor der er bare pletter eller små lunker i græsplænen.

Riv det gerne med bagsiden af en rive, så det fordeles jævnt. Og træd det ned i de små huller og lunker, som måtte være.

Hvis der er områder, hvor græsset er helt væk, kan det blive nødvendigt at efterså græs, tilføjer Joe Petersen, der er gartner og indehaver af Køgevejens Planteskole.

- Hvis det er en varm sensommer, kan du sagtens efterså helt hen til september og oktober. Her vil der stadig være fugt og varme nok i jorden til, at græsset gror, siger han.

Eftersåningen tjener flere formål.

For det første bliver plænen pænere og mere tæt. For det andet holder det ukrudt og mos fra døren.

- Hvis man har en sommer, hvor plænen er helt tør og med store bare jordpletter, så kommer ukrudtet buldrende. Hvis plænen derimod er sund og tæt, så holdes ukrudtet automatisk nede, forklarer Joe Petersen.

Hvis der er rigtig meget mos i græsplænen, kan det være en fordel at kalke, tilføjer Berit Rørbøl.

Fjern mosset med en rive eller en vertikalskærer, og kalk græsplænen jævnt bagefter.

Kalk gør, at mosset har sværere ved at få fæste, og derved får græsset et forspring, forklarer Berit Rørbøl.

- Men uanset om man kalker eller gøder, skal det gøres jævnt over hele plænen og ikke kun pletvis. Ellers får man en asymmetrisk plæne, hvor græsset vokser meget hurtigere nogle steder end andre, siger hun.

Overhold de kalkdoser, som producenten angiver. For du får ingen gevinst ved at kalke mere end foreskrevet, og samtidig er det ikke godt for jordbunden.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.