Lommepenge på ferien: Træn økonomi med børnene

Hvert andet barn får ekstra penge i ferien, og kimen til de gode pengevaner lægges tidligt. Derfor er ferien en god anledning til at øve økonomi med ungerne.

Artiklens øverste billede
Hvert andet barn får ekstra penge i ferien, og kimen til de gode pengevaner lægges tidligt. Foto: Adobe Stock

Slushice, candyfloss, forlystelser, badedyr og alt, hvad der ellers får et lille børnehjerte til at banke.

Der er masser at bruge penge på i sommermånederne. Og faktisk får 48 procent af danske børn i alderen 5-11 år ekstra lommepenge i ferien. Det viser en ny rundspørge fra YouGov og Danske Bank.

- Netop derfor er sommerferien det oplagte tidspunkt at øve budget og økonomi med sine børn, råder Anne Juel Jørgensen, der er børne- ungechef i Danske Bank.

Nikoline Agger, der er kampagnekonsulent på Forbrugerrådet Tænk og Trygfondens ungdomskampagne ”Tal om økonomi”, bakker op.

- Det skal selvfølgelig gøres alderssvarende, og familiens økonomi skal aldrig gøres til børnenes ansvar. Men derudover er vi fortalere for, at man øver og taler økonomi i en tidlig alder, siger hun.

Og her er sommerferien en tryg og hyggelig ramme.

I kan eksempelvis sammenligne, hvad badedyr eller is koster i den ene butik fremfor den anden.

- På den måde bliver det en underholdende skattejagt at se, hvor man får mest for pengene, nævner Nikoline Agger.

Et andet godt tip er at gøre snakken konkret.

Hvis barnets ferieløb er 300 kroner, så tal om, hvad man kan få for de penge:

Vil du have mange små dimser, eller vil du gemme dem til én oppustelig krokodille og én souvenir?

- Man kan endda gøre det visuelt med mønter og sige: ”Det her er, hvad du kan bruge hver dag. Men hvis du gemmer mønterne fra i dag til i morgen, har du pludselig mere at købe for”, nævner Nikoline Agger.

Det vil også være en god ide at kridte banen op på forhånd, tilføjer Anne Juel Jørgensen.

Det kan være, at forældrene betaler mad og oplevelser, men at børnene selv skal betale legetøj, souvenirs og badedyr.

- Hvis det derimod er en teenager, er budgettet måske lidt større, men så kan præmissen hedde: Det er så de tøjpenge, du får til turen, siger hun.

Det betyder ikke, at ferien skal have karakter af knaphed eller en spareøvelse.

Hvis det er vigtigt for dig at slå ud med armene og købe is til alle hver dag eller at tage teenageren med på en shoppedag, så fletter du bare det ind i spillereglerne.

- Det vigtige er bare, at man er nogenlunde tro mod aftalen, ellers lærer børnene ikke noget, siger Anne Juel Jørgensen.

Budgettet giver også børnene en vigtig læring om mådehold og prioritering.

Og det at kunne behovsudsætte er en ”ekstremt vigtig evne”, hvis man skal have økonomisk balance senere i livet, siger Nikoline Agger.

- Hvis børn aldrig lærer, at deres forbrug indebærer tilvalg og fravalg, så bliver penge noget, man bare bruger løs af - og det kan bide dem i halen senere, siger Nikoline Agger.

Her har sommerferien igen den fordel, at der ikke sker så meget, hvis barnets feriebudget skrider.

Og det er trods alt relativt uskyldige konsekvenser, hvis købet af det grønne badedyr lænser barnets pengekasse på dag to.

- Jo mere man har øvet sig som barn, jo bedre bliver man til penge som voksen. Hvis man derimod først skal lære det, når man flytter hjemmefra, er konsekvenserne ved gæld og overforbrug langt større, siger Anne Juel Jørgensen.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.