Sådan hjælper du dit coronabarn til at blive mere tryg

Institutioner, dagplejer og legestuer har været lukket under nedlukningen, og puslinge-aktiviteter som mødregrupper har været aflyst.

De helt små, som måske er født under eller lige før nedlukningen, har derfor primært set deres forældre.

Manglen på socialisering har derfor gjort de såkaldte coronabørn ekstra utrygge og tilbageholdende overfor fremmede og måske endda også overfor nære familiemedlemmer.

- Gåturene med barnevognen under nedlukningen har ikke just givet de små et beredskab til, hvordan man håndterer de mange indtryk, de får af at være sammen med flere fremmede mennesker, siger Ditte Winther-Lindqvis, som er lektor i udviklingspsykologi på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse.

Nu hvor samfundet åbner op igen, kan det virke svært og overvældende, når de små poder pludselig står ansigt til ansigt med ukendte bedsteforældre, pædagoger og legekammerater.

Så det skal forældrene altså hjælpe dem med, siger Helle Trasborg, som er vuggestuepædagog i Århus Kommune:

- Det er utrolig vigtigt, at forældrene signalerer til barnet, at andre mennesker er okay. Barnet kan mærke, hvis forældrene er utrygge ved situationen, siger hun.

Derfor skal man som forælder være meget opmærksom på sin udstråling, kropssprog, stemmeleje og ansigtsudtryk i mødet med andre mennesker.

Her foreslår pædagogen, at man eksempelvis tager på legepladsen for at opsøge mennesker, som barnet ikke har mødt før.

Og så er det en god idé, at man som forælder italesætter, hvad der sker, og oversætter, hvad de fremmedes intentioner er:

- Hvis der kommer et andet barn hen, kan man for eksempel sige ”Pigen kommer hen for at sige hej. Ej se, hun vil gerne give dig skovlen.”

Ifølge Ditte Winther-Lindqvist er det dog lige så vigtigt, at man forklarer barnets behov og adfærd over for omgivelserne, så de kan tage hensyn:

- Forklar at barnet ikke er vant til nye mennesker, og at barnet derfor har brug for lidt tid og afstand. Omgivelserne må ikke forvente høflighed, siger hun.

Helle Trasborg foreslår, at man opsøger det sociale mere intensivt, indtil barnet begynder at føle sig tryg sammen med andre mennesker.

I tråd med rådet fra lektoren i udviklingspsykologi skal det dog altid ske på barnets præmis.

- Man skal være tålmodig og opmærksom på barnets grænser, også når det kommer til sammenkomster med familien, siger pædagogen.

For selvom barnet er biologisk relateret til familiemedlemmer, har barnet ikke nødvendigvis fået opbygget nogen social relation til dem under nedlukningen.

Derfor er det naturligt, at barnet ikke vil holdes eller krammes af disse personer, fordi de af barnet bliver anset som fremmede.

Og her skal man altså respektere barnets grænser, siger Helle Trasborg:

- Man er nødt til at bygge en relation op til barnet, og det kan godt tage tid. Man skal lægge sine egne behov til side, og vente med krammet til barnet selv tilbyder det, forklarer hun.

/ritzau/