Træning i sommerheden: Drop kasketten og drik mindre

For at forbedre din træningsoplevelse under den varme sommersol kan du vælge den rette tøjfarve og lade kasketten blive på hylden, fortæller idrætsfysiolog.

Artiklens øverste billede
Ifølge idrætsfysiolog, Jonas Tybirk, skal man passe på med at drikke for meget vand undervejs i træningen, for vandet skyller bare igennem kroppen. Foto: Adobe Stock

Selv om solen kan virke indbydende til en lang løbetur eller en træningssession i haven, er der flere ting, man skal huske på, inden man tager hul på sin sommertræning.

For omstændighederne for træningen er helt særlige.

Det misforstår mange, lyder det fra Jonas Tybirk, som er idrætsfysiolog og tilknyttet Integrativ Fysiologi på Københavns Universitet.

»Der er alt for mange, som drikker alt for meget vand undervejs ved træningen. Også selv om det er meget varmt udenfor. Man skal passe på med det, for vandet skyller bare igennem kroppen,« siger Jonas Tybirk.

»I meget varmt vejr kan man maksimalt optage 1 liter væske i timen. Men man kan sagtens svede 2 liter væske, mens man træner, så man kan risikere at komme i væskeunderskud,« siger Jonas Tybirk.

Netop det kan man ikke direkte kompensere for.

Derfor lyder rådet fra Jonas Tybirk, at man skal drikke hvert kvarter under træningen. Mængden af vand skal være mellem 200 milliliter og en kvart liter.

Hvis man drikker for meget kan det give bagslag, mener Jonas Tybirk.

»Det kan ske, at man får skyllet en masse vigtige salte ud af kroppen. Og det vil gøre én mere træt.«

Både salt og kulhydrat binder væske, men der ikke behov for et fokus på at indtage specifikke fødevarer for at binde væske, siger ernæringsfysiolog hos Team Danmark Cecilie Refsgaard.

»Nogle motionister indtager elektrolytter og kulhydrat under træning, hvilket sjældent er nødvendigt, så længe du spiser varieret og når dit ernæringsmæssige mål i løbet af dagen.«

»Hvis man har haft et træningspas i høj varme, og man har svedt meget, kan man erstatte væsketabet, salte maden lidt ekstra og indtage en god mængde kulhydrat ved de efterfølgende måltider.«

»Dette for at genoprette væske- og saltbalance, samt energidepoterne i kroppen,« siger Cecilie Refsgaard.

Tøjfarven spiller også en rolle, når man træner i solen.

»Hvid er den farve, som er bedst i varmen. Den optager ikke så meget varme fra solen, som sort eller mørkt tøj gør. Derfor vil jeg klart anbefale hvidt tøj,« siger Joans Tybirk.

Mange benytter en kasket ved sommertræningen. Men det kan faktisk være et problem, fortæller idrætsfysiologen.

»Folk skal passe på med at bruge kasket, selv om det kan være rart. Der er selvfølgelig forskel på at bruge den i 20 graders varme eller i 30 graders varme.«

»Når vi kommer op i de meget høje grader, så kan kasketten hæmme varmeudslippet fra hovedet. Den varme, som vi producerer i kroppen, skal ud via hovedet, men kasketten kan bremse det.«

Derfor kan man med fordel bruge en kasket uden top, så varmen kan komme ud.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.