Brug strandturen til at samle lækkerier til middagen

Strandens vækstmiljø giver saft, kraft og salte smage. Læs her, hvad du tørskoet kan samle til middagsbordet, når du alligevel er på stranden.

Artiklens øverste billede
Strandens vækstmiljø giver saft, kraft og salte smage. Læs her, hvad du tørskoet kan samle til middagsbordet, når du alligevel er på stranden. Foto: Adobe Stock

Ordene sankning og ”naturens store spisekammer” leder ofte tankerne hen på bær, svampe eller den mørke skovbund.

Men faktisk man du også finde masser af spiseligt på stranden, forklarer Julie Swane, der er sankeekspert og forfatter til en lang række sankebøger - herunder ”Høst ved Havet”.

Så det er bare med at fylde kurven, når du alligevel er på badetur med familien.

»Stranden har et køligere miljø, og derfor spirer tingene lidt senere end inde i landet. Til gengæld er der masser at komme efter,« konstaterer hun.

Mikkel-Lau Mikkelsen, der er professionel sanker og programchef i Vild Mad-projektet, bakker op.

Han nævner, at strandplanterne bærer præg af, at de vokser i et salt miljø, hvor de vil udtørre, hvis de ikke er gode til at holde på saft og kraft.

»Derfor er det meste af det, man kan sanke på stranden, kendetegnet ved saft, kraft og salte, stærke smage,« siger Mikkel-Lau Mikkelsen.

Et sjovt eksempel er strandkarse, nævner eksperterne enstemmigt.

Den vokser i store grønne bælter og kaldes ”nordens wasabi”, fordi den minder om den japanske peberrod.

»Den har en fantastisk fylde og står perfekt til en klassisk kartoffelsalat eller æggeretter med fede, fade smage,« foreslår Mikkel-Lau Mikkelsen.

Du kan også gå på jagt efter strandmælde, som er en slags strandens spinat, tilføjer Julie Swane.

Strandmælde vokser i store bælter i den tang, som er skyllet op på stranden.

Og du kan bruge den som bladgrønt: i salater, i gryderetter eller stuvet som spinat.

»Det fantastiske ved strandmælde er, at den er nem at finde, og der er rigtig meget af den. Og når du går i køkkenet, så bare tænk, at du kan bruge den, som du ville bruge spinat,« siger Julie Swane.

Et andet bud er strandbede, som er forfader til den velkendte rødbede.

Strandbede kan høstes fra maj, hvis man er heldig, og helt frem til nattefrosten.

Den klæder blandt andet en gryderet, fiskeretter og skaldyr.

»Det er en plante, jeg stadig selv går på opdagelse i og ser nye sider af. Samtidig kan man godt smage på bladene, at den er beslægtet med rødbede,« siger Julie Swane.

Hvis du kommer forbi strandarve, bør du også smide den i kurven, nævner Mikkel-Lau Mikkelsen.

Strandarve ligner et lillebitte juletræ, og den smager både saftigt, sprødt og lidt af agurkeskræl.

Derfor kaldes strandarve ”strandens agurk”.

»Tidligt på sæsonen er den virkelig god i salater eller til skaldyr. Generelt kan man sige, at det meste fra stranden passer til mad fra havet, fordi de har mange af de samme smagskomponenter,« forklarer Mikkel-Lau Mikkelsen.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.