Vrede forældre i kødet på børne-chef

Vores børn er vores guld, og vi bliver kede af det og frustrerede, hvis der lige pludselig sker uforudsete hændelser eller ændringer i børnenes hverdag, som gør dem utrygge og kede af det, og vi forældre lige så.

Sådan er det i de fleste hjem, og mest af alt, når børnene er så små, at de lige er startet på livet og skal passes hos en dagplejer eller i den lokale vuggestue.

I Syddjurs har småbørnsforældre siden foråret 2022 kunnet få deres mindste passet i en stordagpleje. Dem er der otte af i Syddjurs, og de er blevet en succes.

Otte børn plus to gæstebørn og tre dagplejere i samme lokalitet. Det spiller.

Det vidste Børn- og læringschef Per Viggo Larsen så udmærket, da han onsdag i sidste uge stillede til verbal spanking i en stopfyldt café i Kom-Bi i Hornslet.

Det er ikke gået ret manges næse forbi, at Børn- og læringschefen er blevet grundig upopulær, fordi han i sidste måned pludselig meddelte, at stordagplejerne kun er tænkt som en midlertidig løsning og fjernes på endnu ikke fastsatte tidspunkter i 2024 og 2025.

Det midlertidige har hverken forældre og ansatte i stordagplejerne vidst noget om.

Lagde sig fladt ned

Efter at mødeindkalder og mor Ninna Ørhøj Lauridsen, Hornslet, havde budt velkommen, kridtet banen op og gentaget, hvad der er sagt og skrevet i den sidste tid:

»At hverken forældre eller personale har været informeret fra start om, at det er en midlertidig løsning, er under al kritik og i min optik ansvarsløst.«

... kom Per Viggo Larsen sagte trissende fra sin position bagerst i lokalet, hvor han sad sammen med Direktør for Sundhed og dannelse, Anders Blæsbjerg Baun.

To politikere fra Familie-, børne- og læringsudvalget, Riber Hog Anthonsen (V) og Casper Grud Nielsen (S) var også til stede sammen med Venstres Henriette Qvist Eriksen, som bor i Hornslet.

Udvalgsformand Kirstine Bille (SF), som også var udset til at skulle en tur på podiet, var forhindret af personlige årsager, mens næstformand Kirstine Kahr Kvorning heller ikke var at se.

»Jeg starter med at lægge mig fladt ned og undskylde for den manglende information om stordagplejerne og deres fremtid,« startede Per Viggo Larsen.

»Det er helt forståeligt, at I forældre og ansatte er vrede og skuffede. Jeg er så gammel, som I kan se på min hårfarve, at jeg ikke har børn i den alder længere, men jeg har børnebørn, så jeg kan sagtens sætte mig ind i jeres situation.«

Ingen forståelse

Det tilfredsstillede på ingen måde de fremmødte forældre og dagplejere, at Per Viggo Larsen erkendte sin brøde.

Tværtimod forstærkede det vreden endnu mere hos flere, og det gav de højlydt udtryk for.

Mange fremmødte fortalte, at deres børn stortrives i stordagplejen, og forældrene frygter for, om det fortsætter, når de skal flyttes til en vuggestue- eller dagplejeplads.

»Vi kan jo som forældre blive udsat for, at vi skal køre fem kilometer den ene vej med vores ene barn for at få ham eller hende i børnehave for så hurtigt derefter at skulle køre den mindste 12 kilometer i modsatte retning til en vuggestue eller dagpleje. Det er simpelthen ikke rimeligt,« lød det fra Ninna Ørhøj Lauridsen.

»Er der i det hele taget kapacitet i vuggestuerne i Hornslet, så vi er sikre på at kunne få en plads,« spurgte en forælder.

»Hvordan kan du være sikker på, at de dagplejere, der lige nu trives godt med deres arbejde i stordagplejen og har kolleger, vil følge med over i en vuggestue eller blive dagplejer,« spurgte en anden.

»Det er en dårlig undskyldning at komme og fortælle os nu, at en stordagpleje er for dyr. Det må I da allerede have vidst, da I etablerede dem,« bemærkede en tredje forælder hånligt.

»Min mor var selv i mange år dagplejer, og jeg ville gerne have mit barn i en dagpleje, men i Thorsager var det umuligt at opdrive en plads, så kom stordagplejen som en mulighed, og den er fantastisk. Nu kommer så den her melding, det er simpelthen ikke rimeligt,« lød det fra en fortvivlet mor.

»Kan I ikke fortælle os mere præcist, hvornår I forventer at lukke stordagplejerne. Det ville i det mindste være rart at vide, om I kunne give en garanti for, at de børn, der er startet, får lov til at gå deres tid ud, før de skal videre i børnehaven,« lød det fra op til flere munde mange gange i løbet af de to timer, hvor Per Viggo Larsen måtte stå for skud.

Økonomi og jura

Per Viggo Larsen forsøgte at gentage de argumenter, som han i sidste uge førte frem i Adresseavisen. 

1. Den økonomiske dagsorden.

Fire børn placeret i stordagplejen koster 220.000 kroner mere om året, end hvis de samme fire børn blev passet hos en almindelig dagplejer. Det er 55.000 kroner mere per barn om året.

Der går cirka 64 børn i stordagpleje, mens der er cirka 386 i vuggestue og 350 i dagplejen.

Politisk er det netop besluttet af et enigt byråd, at forældrebetalingen for at få sit barn passet i en stordagpleje hæves fra dagplejeniveau til vuggestueniveau fra 1. september 2023. En prisstigning fra 2.930 kroner til 3.810 kroner om måneden.

2. Den juridiske dagsorden.

Der er rejst en sag ved Ankestyrelsen om stordagplejens lovlighed. Den er rejst af BUPL.

En embedsmand kan naturligvis ikke sige til sine politikere, at det kan de springe op og falde ned på. Per Viggo Larsen ville blive klandret og sendt hjem for stedse, vel vidende at Ankestyrelsens afgørelse kan få vidtrækkende konsekvenser for de otte stordagplejers mulighed for at fortsætte.

Ingen ved, hvornår en afgørelse i Ankestyrelsen ligger klar. Heller ikke hvad de politiske konsekvenser bliver, hvis BUPL taber sagen?

Kommet for at blive

Per Viggo Larsen kunne kun gentage, hvad han også sagde til Adresseavisen i sidste uge om afviklingen af de otte stordagplejer:

»Vi vil gradvist lukke for tilgangen i takt med at vores øvrige tilbud kan følge med. Det vil sige, at vi forventer, at langt de fleste børn i de nuværende stordagplejer vil blive der frem til, at de går i børnehave. I takt med at der bliver færre børn i stordagplejen vil vi mindske antallet af medarbejdere. Hvis antallet af børn i en enkelt stordagpleje bliver så lavt, at det er økonomisk uholdbart, vil vi drøfte med forældrene, hvilke muligheder der ellers kan være.«

Han kunne heller ikke med et trylleslag fortælle, hvor meget ledig kapacitet, der er blandt nuværende dagplejere og vuggestuer.

»Vi kan mærke lige nu, at der ikke bliver solgt byggegrunde i Syddjurs til børnefamilier som i 2020 og 2021, så presset er ikke så stort som dengang, men tallet for ledig kapacitet skifter nærmest fra dag til dag, så jeg kan ikke komme med et præcist tal.«

Ninna Ørhøj Lauridsen udviste afsluttende storhed ved at takke Børn- og læringschefen for at stille op trods den til tider barske stemning på mødet.

Demokrati er lig med samtale mellem mennesker. Det mente den danske teolog Hal Koch.

Hal Koch fastslog, at det er gennem samtale, at mennesker skal opnå gensidig respekt og forståelse for hinandens problemer.

Så det var vel demokrati i renkultur i Hal Kochs definition, vi oplevede i Kom-Bi denne onsdag.

De fremmødte politikere kan passende fortælle deres fæller i den hårdt prøvede SVM-regering, at hvis den sætter stordagplejer på den politiske dagsorden som en fremtidig mulighed i dagtilbudsloven, kan det sagtens være, at meningsmålingerne vil begynde at tage sig bedre ud.

Det var også en lære af mødet i Kom-Bi.