Politikerne vil have kønsbalance i bestyrelserne: Så dårligt går det

Der skal tilstræbes en afbalanceret fordeling af køn i såvel ledelseslagene i Aarhus Kommune som rundt om bestyrelsesbordene i det kommunale selskaber. 

Det har byrådet bestemt, og Ligestillingsloven foreskriver det samme hvad angår bestyrelserne i de offentligt ejede virksomheder. 

Men en gennemgang af Aarhus Kommunes seks selskaber, som Lokalvisen.dk har foretaget, viser, at det står grelt til med at ramme balancen. 

Kun en ud af seks bestyrelsesformænd er en kvinde, og billedet er det samme for næstformændene. Samlet er der i alt 56 bestyrelsesposter i de kommunale selskaber, og kun 16 af dem er besat af en kvinde. Dermed sidder der en kvinde i mindre end hver tredje bløde bestyrelsesstol. 

Værst står det til i Aarhus Airport, hvor der kun er en kvinde i en bestyrelse af otte, og hun er hverken formand eller næstformand. Til gengæld har lufthavnen lige fået sin første kvindelige administrerende direktør. 

»Ufatteligt ringe«

Tallene imponerer ingenlunde byrødderne i Udvalget for Mangfoldighed og Ligestilling. 

»Der er ingen tvivl om, at det ikke er godt nok. Vi går glip af de skarpeste hjerner, hvis man bliver valgt til en bestyrelse, fordi man er mand og ikke på baggrund af kvalifikationer. Og det er umuligt at tro på, at der skulle være så mange flere velkvalificerede mænd end kvinder,« siger forperson Mette Bjerre (SF). 

»Det er ufatteligt ringe. Jeg har ikke set en opgørelse som den, og det er jo ret tydeligt, at vi har en markant skævvridning ift. kønsbalancen,« lyder det fra Metin Aydin (RV), der er helt på linje med Mette Bjerre i forhold til, at ubalancen ikke kan forklares med, at man har valgt kvalifikationer over køn. 

»Når vi ser så skævt et billede, så bliver vi jo nødt til at indrømme, at det også handler om køn. Det burde ikke være et issue, når vi har et udtrykt ønske om at skabe en balance, men det er et issue. Vi går glip af rigtig mange fagligheder og kompetencer, når så stor en andel af befolkningen er underrepræsenteret,« konkluderer han. 

På direktørposterne i de kommunale selskaber er ubalancen også fem til en i mændenes favør, og kigger man mod Aarhus Kommune som selskab i sig selv, så halter det også her. 

Borgmesteren er mand, og det samme er tilfældet med alle rådmænd. Kun hver tredje direktør i Aarhus Kommune er kvinde. 

Der er dog en positiv udvikling at spore i kommunens ligestillingsredegørelse for 2023. Antallet af kvinder på lederniveau 1 (direktører) og 2 (forvaltningschefer) er steget fra 37 pct. i 2019 til 42 pct. i 2022. 

»Vi er ikke i mål, hverken når man ser på de virksomheder, vi er medejere af, eller når man ser på vores egen kommunalbestyrelse. Men vi er opmærksomme på problemstillingen. Vi kan se, at det heldigvis går den rigtige vej, men der er stadig lang vej,« siger Mette Bjerre. 

Overvejer kvoter

Hun er ikke afvisende overfor, at der skal kønskvotering til for at komme helt i mål. Samme overvejelser gør man sig hos Socialdemokratiet. 

»Det er jo meget, meget betændt. Måske bliver vi nødt til at lave kvoter, selvom vi egentlig ikke bryder os særlig meget om det, da kvalifikationer og kompetencer skal være afgørende,« siger udvalgsmedlem Polly Dutschke (S), som forestiller sig, at man kunne indføre kvoter i en årrække for at sætte skub i udviklingen, hvorefter man ophæver kravet igen. 

»Det er ikke det, jeg går efter, men jeg er kommet til den erkendelse, at kvoter kan være en løsning.«

Hos Radikale Venstre og Metin Aydin går man med samme tanker. 

I er utilfredse med den nuværende balance, men hvad er så den rigtige? Skal det for alt i verden være 50/50?

»Nu er jeg jo radikal, så jeg prøver at komme med et nuanceret svar. På den ene side skal vi sørge for, at de rigtige mennesker bliver valgt på den rigtige måde. Det taler i virkeligheden imod en kvotering. Men når det er så skævt som det her, så kan det godt være, at man ikke kommer udenom kvoter. Et eller andet bør der i hvert fald gøres, og jeg har endnu ikke svaret på, hvad der er det rigtige at gøre,« fastslår Metin Aydin.