Efter ophidset maratondebat: Politisk flertal for udvidelse af Aarhus Havn står trods protester fast

Kritikken fløj gennem byrådssalen, men de fire største partier i Aarhus Byråd rokkede ikke ved planen om at udvide kommunens havn.

Artiklens øverste billede
Rådmand Nicolai Bang (KF) til et tildigere borgermøde på Rådhuset i Aarhus om havneudvidelsen, hvor bølgerne også gik højt. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V) kaldte udvidelsesplanerne af Aarhus Havn »den største sag i de 21 år, hvor jeg har været i byrådet«. 

Og Socialdemokratiets byrådsmedlem Steffen Wich konstaterede, at han har læst flere sider i den omdiskuterede havneudvidelsesag, end han gjorde i sin studietid.

Længden af byrådets debat onsdag aften om den endelige indstilling til en ny lokalplan, som sikrer udvidelsen af Aarhus Havn, understregede udsagnene. Som den første tog borgmester Jacob Bundsgaard (S) i 18 minutter ordet i sagen, som var det første punkt efter byrådets middagspause.

»Jeg er glad for, at forligspartierne har taget et stort ryk i at understøtte den grønne omstilling – det kommer vi til at gøre med denne aftale. Jeg synes også, det er værd at hæfte sig ved, at 23 af byrådets 31 medlemmer står bag aftalen og repræsenterer en stor bredde i det politiske landskab,« sagde Jacob Bundsgaard bl.a. i sin indledende debatbemærkning med henvisning til aftalen mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF, som i februar blev enige om rammerne for udvidelsen af Aarhus Havn. 

Flertalspartiernes aftale omfatter beslutning om havneudvidelse på 43 hektar samt en ny ydermole, som rykkes op til 314 meter tættere på havnen og bliver 100 meter kortere end først foreslået. Visualisering: Cowi

De fire partier har aftalt en etapevis udvidelse på i alt 83 hektarer med 43 hektarer i første etape plus anlæg af tørhavn, samarbejde med Grenå Havn og effektivisering af den nuværende havn. Havneudvidelsen, som kommer efter ønske fra den kommunalt ejede Aarhus Havn, har bl.a. affødt en heftig offentlig debat, 1.600 høringssvar, borgermøder og analyser. 

Modstanderne tæller Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne, og de to byrådsmedlemmer uden for parti, Thure Hastrup og Henrik Arens. De otte byrådspolitikere havde sat et beslutningsforslag om at iværksætte en ny undersøgelse og dermed udskyde beslutningen om havneudvidelsen på dagsordenen for byrådsmødet. Tilhængerpartierne bed ikke på, og diskussionen om havneudvidelsen blev en til tider ophedet byrådsdebat, som endte med at vare godt 2,5 timer. 

Foto: Stine Schjøtler

Byrådsmedlem Metin Lindved Aydin (R) afviste i sit indlæg behovet for udvidelse af havnen. 

»Vi mener ikke, at det er Aarhus’ interesse at inddrage mere af Aarhusbugten til industri- og erhvervshavn. Vi er ikke imod Aarhus Havn, men vi mener, at vi kan udvikle havnen på en anden måde,« sagde Metin Lindved Aydin, der fik klapsalver fra flere af de godt to håndfulde borgere, som havde fundet vej til tilhørerpladserne i byrådssalen. 

Jacob Bundsgaard indskærpede herefter, at det ikke er tilladt at klappe i byrådssalen. 

Kritik af proces

Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne, kritiserede beslutningsprocessen, som han mener vil trække langvarige spor i det lokale demokrati.

»Jeg synes ikke, at processen har været ordentlig. Havneudvidelsen minder om Aarhus’ svar på Store Bededag. En lille gruppe politikere, som er gået til valg på alt muligt andet, beslutter sig kort efter valget for at gennemføre et meget upopulært tiltag. Meget tyder på, at der er tale om en skinproces,« sagde Jakob Søgaard Clausen.

Henrik Arens, uden for parti, efterspurgte nye belysninger i sagen.

»Hvorfor skal Aarhus Havn være opbevaringsplads for tomme containere? Det virker til, at beslutningen om havneudvidelsen er sket på et fagligt spinkelt grundlag. Jeg forstår ikke den blanke afvisning fra de fire store partier. Er der virkelig ikke andre muligheder end den voldsomme havneudvidelse?« sagde Henrik Arens. 

Rådmanden for Teknik og Miljø, Nikolaj Bang (K), tog derefter ordet. Han påpegede bl.a., at der under den lange debat har været anklager om løgne.

»Det bliver antydet, vi ikke er interesseret i demokrati og ikke vil lytte til borgerne. Jeg har deltaget i samtlige møder, været til tre borgerkonferencer og møder med borgerpanelet og haft 1:1-møder med adskillige nøglepersoner fra modstandersiden. På den baggrund gik jeg ind til forhandlingerne. Vi har lyttet så meget, vi kunne. Vi mener, at det er nødvendigt med en havneudvidelse. Hvis man ikke er enig, så er det også okay. Men lad være med at kalde os løgnere,« sagde Nicolaj Bang, hvor efter byrådsmedlem Henrik Arens bad om svar på, hvem der havde kaldt hvem for løgnere. 

SF’s Liv Gro Jensen tog til sidst i debatten ordet. 

»Jeg er blevet tavs. Jeg vil gerne svare, og det synes jeg, at vi har forsøgt. Det kan være, at vi ikke har gjort det godt nok. Men jeg er simpelten nødt til at sige, at I er nødt til at gøre det på en anden og bedre måde end det, som foregår lige her. Vi har alle et ansvar for at løse dette på en bedre måde,« sagde hun. 

Lokalplanindstillingen blev sendt til videre behandling i Teknisk Udvalg. Men inden da afsluttede borgmesteren onsdagens havnedebat. 

»Bølgerne er gået højt, og diskussionerne har været skarpe. Jeg tror, at det er meget fint at holde et spejl op for hinanden i denne diskussion. Det gjorde rådmanden for Teknik og Miljø og fik øjeblikkelig en reaktion. det tror jeg gælder begge sider af denne diskussion. Nu sender vi den i udvalg, og så håber vi at kunne få truffet en endelig beslutning inden sommerferien.«

Det taler vi om lige nu. Modtag vores nyhedsbrev for at få dagens østjyske tophistorier. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.